Af Lars Dinesen - 02/11-15 23:05

Eriksen har fødder med i Tottenham-sejr over bundpropEriksen har fødder med i Tottenham-sejr over bundprop

Christian Eriksen var med i flere mål, da Tottenham hjemme vandt 3-1 over Aston Villa i Premier League.

storybild

Billede fra kampen (Billede: Polfoto/AP/Kirsty Wigglesworth)

Tottenham havde Aston Villa helt nede i sækken, men kort før slutfløjt blev opgøret i Premier League pludselig spændende, da Aston Villa fik reduceret til 1-2.

Hjemmeholdet holdt dog fast og endte med at vinde opgøret 3-1 i en kamp, hvor Christian Eriksen var med i opspillet til et par af hjemmeholdets scoringer.

Dermed har Tottenham ikke tabt i ti kampe i træk i ligaen. Tottenhams eneste nederlag i Premier League i denne sæson var ude mod Manchester United i første runde.

De tre point sender Tottenham op på femtepladsen med 20 point, mens Aston Villa stadig fryser i bunden med blot fire point efter 11 kampe.
Tottenham var store favoritter mod Aston Villa-holdet, og der var blot spillet lidt over tre minutter, da hjemmeholdet slog til.

LÆS OGSÅ: Aston Villa fyrer Tim Sherwood efter skidt sæsonstart

En aflevering endte hos Moussa Dembele, som sled sig fri af sin opdækker og sparkede Tottenham foran 1-0.

Aston Villa annoncerede nogle timer før opgøret, at franske Rémi Garde bliver klubbens manager efter fyringen af Tim Sherwood for nylig.

Den tidligere Lyon-træner var dog ikke spidsen for gæsterne til aftnens opgør, hvor Jores Okore ikke var i Aston Villas trup.

Rémi Garde sad på tribunen, og derfra kunne han se et Tottenham-hold i kontrol.

Kort før pausen blev det 2-0.

Christian Eriksen satte fornemt et angreb i gang for hjemmeholdet ved at spille Danny Rose fri i venstre side. Indlægget endte hos Tottenhams unge spiller Dele Alli, som sparkede bolden i mål.

Dele Alli er blot 19 år og ankom før sæsonen til Tottenhams trup fra Milton Keynes i den tredjebedste række, men Dele Alli har imponeret, og han har allerede fået debut på det engelske landshold mod Estland for nylig.

LÆS OGSÅ: TV: Se Eriksens kasse mod Anderlecht i Europa League

Efter en times spil forsøgte Christian Eriksen sig på direkte frispark, men bolden endte i muren.

Ni minutter senere gjorde danskeren igen forsøget, og her dykkede bolden ned mod højre målhjørne, hvor Brad Guzan i Aston Villas mål havde været chanceløs, hvis bolden havde været inden for rammen.

Hjemmeholdet blev langsomt lullet i søvn og med 12 minutter igen sparkede Aston Villas Jordan Ayew pludselig bolden i mål til reducering.

Herefter havde gæsterne et par farlige forsøg, men Harry Kane lukkede opgøret med sin scoring til 3-1 i overtiden, da Eriksen først fandt Erik Lamela, som serverede bolden for Kane.

LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp debuterer som Liverpool-manager i nullert

LÆS OGSÅ: Landsholdet jubler over Eriksen: - Han har et niveau som ingen andre

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress