Af - 03/03-15 08:25

Nu får Schumachers teenage-søn debut i racerbilNu får Schumachers teenage-søn debut i racerbil

Et hollandsk team har skrevet kontrakt med den tidligere Formel 1-verdensmesters 15-årige søn.

Han er kun 15 år. Men nu er Michael Schumachers yngste barn godt på vej til at følge i sin fars bremsespor.

Mick Schumacher har skrevet kontrakt med Van Amersfoort Racing, for hvem han skal stille op i det tyske Adac Formel 4-mesterskab. Det skriver motorsports-teamet på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Magnussen i tvivl om fremtid: – Formel 1 er tricky

Det bliver samtidig unge Schumachers debut i en rigtigt racerbil.

Mick Schumacher har i sin gokart-tid stillet op under navnene Mick Junior og Mick Betsch (morens fødenavn) for at undgå for meget opmærksomhed, men nu går det ikke længere.

- Han tilbragte en hel dag i vores simulator, der ligger i vores hollandske hovedkvarter. Så så vi ham til en test i Valencia og til sidste blev vi enige om en kontrakt, siger team-chef Frits van Amersfoort.

LÆS OGSÅ: Magnussens store 2015-ønske: Ville køre med far

Første løb køres den 25.-26. april, og til den tid vil Mick Schumacher være fyldt 16 år.

Michael Schumacher bliver behandlet i sit hjem.

Hans far kom alvorligt til skade i en skiulykke lige før nytår 2013. Han lå flere måneder i koma, inden han før sommer sidste år blev overført til familiens hjem i Schweiz, hvor han nu modtager behandling.

LÆS OGSÅ: Sponsorer dropper Schumacher – mister millioner

Van Amersfoort Racing er i øvrigt ikke et hvilket som helst team. Det var for dette team, at Max Verstappen sidste år debuterede i en racerbil, i Formel 3.

I år er hollænderen den yngste kører nogensinde i Formel 1.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress