25/05-15 17:20

Aarhus jubler: AGF er tilbage i SuperligaenAarhus jubler: AGF er tilbage i Superligaen

AGF spillede ikke selv, men det behøvede klubben heller ikke: En Vejle-sejr gav aarhusianerne comeback i Superligaen.

storybild

Nu kan de juble i AGF. Der venter superliga-fodbold efter sommerferien. Foto: Christian Klindt S¿lbeck (Billede: S¯lbeck Christian Klindt)

Efter én sæsons fravær er AGF tilbage i Alka Superligaen fra den kommende sæson.

Det blev en kendsgerning mandag, uden AGF selv var i kamp. I stedet fik AGF hjælp af Vejle i 1. division. Sidstnævnte vandt 2-1 på udebane over Lyngby, som var det eneste hold, der stadig kunne gå forbi AGF i ligatabellen.

Med nederlaget er Lyngby stadig på 49 point, mens AGF inden de to sidste spillerunder har 57. Vejle fik den bedste start på kampen, da Paul Onuachu gjorde det til 1-0 for udeholdet efter 17 minutter.

Tre minutter før pausen bragte Bror Blume balance til 1-1, men Lyngby formåede ikke at score sejrsmålet i anden halvleg. Da Lyngby pressede på for det forløsende mål, scorede Vejles Joan Simun Edmundsson i stedet til 2-1, som blev kampens resultat. Dermed slukkedes det sidste håb om oprykning.

Lyngby befandt sig ellers på en oprykningsplads inden forårssæsonens begyndelse med seks point ned til AGF på tredjepladsen.

Men en rædselsfuld start på foråret sendte Lyngby nedad i tabellen, og AGF kunne uden at imponere synderligt selv avancere til andenpladsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress