21/06-15 17:22

Nico Rosbjerg: Min start sikrede sejrenNico Rosbjerg: Min start sikrede sejren

Nico Rosbjerg skabte fornyet spænding om VM-titlen i Formel I, og han var lykkelig efter sejren i Østrig.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det var en ovenud lykkelig Nico Rosberg (Mercedes), der søndag kunne fejre sin tredje Formel 1-sejr i denne sæson, da Mercedes-køreren vandt på Red Bull Ring i Østrig.

- Det er en fantastisk følelse at vinde her igen. Det var starten, der afgjorde løbet. Det var en fantastisk start, og det lykkedes mig at forsvare føringen i de første sving, siger Nico Rosberg efter sejren.

- Jeg var virkelig tilfreds med bilen og glad for at se, at afstanden til Hamilton er mere åben nu, siger Rosberg.

Med sejren i Østrig, hvor Rosberg også vandt i fjor, bragte Mercedes-køreren fornyet spænding i kampen om VM-titlen i Formel 1.

Teamkammeraten Lewis Hamilton uddelte også roser til Rosberg efter sejren.

- Nico lavede et fantastisk arbejde i dag. Han var hurtigere i hele løbet, og jeg fik en dårlig start, siger Hamilton.

Der var masser af drama på første omgang, hvor de to teamkammerater Kimi Raikkonen (Ferrari) og Fernando Alonso (McLaren) måtte udgå, da finnen blev påkørt bagfra af Alonso.

Begge kørere endte med smadrede biler, men slap uskadt.

- Jeg er okay, men det er klart, at det var skræmmende. Kimi lavede en masse hjulspin og mistede kontrollen i venstre side, hvor jeg var, uden at jeg kunne se noget, siger Fernando Alonso.

- Jeg kiggede i spejlet og så en bil under min. Jeg sprang hurtigt ud for at tjekke, at han var okay, og jeg var meget lettet, da jeg kunne se, han var okay, siger Alonso.

I den samlede stilling fører Lewis Hamilton fortsat foran Nico Rosberg, men nu kun med 10 point, mens Sebastian Vettel fastholder tredjepladsen 39 point efter Rosberg.

LÆS OGSÅ: Dansk Formel 1-håb: Le Mans kan give mig ny karriere

LÆS OGSÅ: Lewis Hamilton ødelægger Nico Rosbergs hattrick-drøm

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress