Af - 10/11-15 10:51

Rosenborg-træner håber Danmark misser EM - For Mike Jensens skyldRosenborg-træner håber Danmark misser EM - For Mike Jensens skyld

Mike Jensens træner i Rosenborg tror ikke Mike Jensen kommer på landsholdet før Morten Olsen stopper - og derfor håber nordmanden, at Danmark kikser EM-kvalifikationen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den tidligere Brøndby-spiller Mike Jensen er lige blevet kåret til årets spiller i norsk fodbold af NTB, der leverer statistik om den norske liga.

Og danskeren får stor ros af sin norske træner, Kåre Ingebrigtsen, som er lidt af en Mike Jensen-fan.

LÆS OGSÅ: Mike Jensen scorer i skyggen af familietragedie

Han er til gengæld tydeligvis ikke Morten Olsen-fan.

- Morten Olsen har udtaget stort set den samme trup ganske længe nu. Vi må næsten håbe at Sverige slår Danmark ud, så Mike kan få sig nogen landskampe. Det fortjener han, siger Rosenborg-træneren til det norske Dagbladet.

Han mener, at Mike Jensen længe har været landsholdsmoden.

- Jeg synes, at han har været klar til det i lang tid nu, men jeg tror, at de skal skifte træner, før der bliver muligheder for Mike, siger Kåre Ingebrigtsen til det norske Dagbladet

LÆS OGSÅ: Tobias Mikkelsen scorer to gange i Rosenborgs storsejr

Mike Jensen selv er noget mere diplomatisk i sine udtalelser om den nuværende danske landstræner.

- Jeg ved ikke helt, om jeg forventer en opringning fra Olsen, men jeg håber jo altid at den kommer, siger han og indrømmer, at det godt kan være, at han ikke får chancen, så længe Morten Olsen er på posten.

- Det kan nok godt være, men jeg ved det ikke. Jeg har sagt det før: Hvis man kigger på de spillere jeg konkurrerer imod på positionen, så har vi god kvalitet og fantastiske spillere der, siger han til Dagbladet.

- Jeg må bare fortsætte med at gøre det så godt jeg kan, så må vi håbe, at jeg får chancen en gang, siger årets spiller i norsk fodbold.

LÆS OGSÅ: Brøndby-profiler: Vi spiller med hjertet uden på trøjen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress