Af - 13/07-15 18:27

Her er manden, der slog Peter Schmeichel i job-kapløbHer er manden, der slog Peter Schmeichel i job-kapløb

Valget faldt på den garvede italiener Claudio Ranieri

storybild

(Billede: Leicester City)

Britiske Sky Sports skrev søndag aften, at danske Peter Schmeichel havde ansøgt om tjansen som manager for sin søns fodboldklub - Leicester City.

En sag som den tidligere landsholdsmålmand ikke selv har udtalt sig om offentligt.

Men nu har Premier League-klubben selv dræbt rygterne om, at de både vil have Schmeichel senior og junior i klubben. For kort tid siden offentligjorde holdet via dets officielle Twitter-profil, at de har ansat italienske Claudio Ranieri.

Den 63-årige manager har fået tre år på King Power Stadium.

LÆS OGSÅ: Medie: Peter Schmeichel vil være manager for søns klub

LÆS OGSÅ: Fyret: Schmeichel skal have en ny træner

- Det er min store fornøjelse at byde Claudio Ranieri velkommen. En mand med enorm erfaring og viden, der vil føre os ind i den næste fase af vores langsigtede plan for Leicester City, siger næstformand for bestyrelsen Aiyawatt Srivaddhanaprabha, der ikke lægger skjul på, hvor stolt han er af, at de har tiltrukket en manager med Ranieris baggrund.

- Hans resultater, kendskab til engelsk fodbold og hans succes som træner for nogle af verdens bedste spillere, gjorde ham til en fremragende kandidat til jobbet.

Hovedpersonen selv fortæller:

- Jeg er så glad for at være i en klub, der har så stolte traditioner som Leicester City. Jeg har arbejdet i mange andre store klubber i andre store ligaer, men siden jeg forlod Chelsea, har jeg drømt at arbejde i verdens bedste liga igen, siger Ranieri.

Den garvede manager har haft klubber som Chelsea, Inter Milan, Juventus, Atletico Madrid, Valencia og Roma - senest landstræner for Grækenland.


LÆS OGSÅ: Schmeichels klub havner i sexskandale

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress