Af - 27/09-16 22:19

Dansk Brøndby-profil: - Vil ikke afvise nyt statsborgerskabDansk Brøndby-profil: - Vil ikke afvise nyt statsborgerskab

En af Superligaens største profiler afviser ikke at droppe det danske landshold til fordel for Portugal. Han vil helst spille i rødt og hvidt, men hvis han ikke bliver udtaget...

storybild

Superliga Brøndby IF vs FC København søndag d. 8. november 2015 på Brøndby Stadion- - FCK's Kasper Kusk (tv) overfor Brøndbys Andrew Hjulsager (im) og Riza Durmesi (th). (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2015) (Billede: Scanpix/Nils Meilvang)

Andrew Hjulsager har fået sit endelige gennembrud i Brøndby i denne sæson. Men for Danmark er han stadig kun på U21-landsholdet. Nu røber den 21-årige midtbanespiller - som har en portugisisk mor - at han ikke vil afvise at skifte statsborgerskab for at komme på A-landsholdet.

- Min mor er portugiser, så jeg har muligheden for at få statsborgerskab der, hvis jeg har lyst til det, fortæller han.
Han understreger dog, at førsteprioriteten er rød-hvid og ikke rød-grøn.

- Jeg vil ikke stå her og sige, at hvis jeg ikke får muligheden på det danske A-landshold, og jeg så gør på det portugisiske, at jeg så vil sige nej, forklarer han.

- Men jeg går efter at få debut på det danske A-landshold, siger han.

LÆS OGSÅ: Real Madrid-stjerne vildt imponeret af teenageren fra Brønshøj

Og chancen er der, mener U21-landstræner, Niels Frederiksen:

- Det er svært at sige, hvor langt unge spillere kan nå, men der er ikke nogen, der siger, at han ikke kan blive A-landsholdsspiller på et tidspunkt. Det tror jeg godt, han kan blive, forudser Niels Frederiksen.

Indtil videre har Åge Hareide ikke udtaget Andrew Hjulsager, som af DBU for tre år siden blev kåret til Årets U19-talent.

LÆS OGSÅ: Brøndby vinder topkamp - tilbage på førstepladsen

DBU løb for nyligt ind i en del kritik, fordi forbundet havde forholdt sig passive, mens det tyrkiske fodboldforbund flirtede med FC Nordsjælland-spilleren Emre Mor, som efterfølgende valgte at stille op for Tyrkiet. Kritikken får ikke DBU til at agere anderledes fremover. Heller ikke, når det kommer til Andrew Hjulsager.

- Nej, det anser vi fortsat som en privat sag, siger DBU’s elitechef, Kim Hallberg.

- Vi er blevet mere opmærksomme på det, men der er stadig ikke noget med at love unge spillere guld og grønne skove, siger han.

- Åge udtager de bedste spillere, uanset hvem de så måtte have af forældre og bedsteforældre, siger han.

LÆS OGSÅ: Brøndby-målskytte håber at blive hård FCK-konkurrent

LÆS OGSÅ: Hjulsagers helflugter sikrer Brøndby uafgjort mod FCK

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress