Af - 25/06-15 08:18

Svensk spiller: Vi spillede på resultatetSvensk spiller: Vi spillede på resultatet

Sverige og Portugal spillede 1-1 (uden at lave så meget til sidst i kampen), og så gik begge hold videre ved U/21-EM.

storybild

Svensk glæde efter det udlignende mål. (Billede: Polfoto)

Vi spillede på resultatet.

Det indrømmer flere af de svenske spillere nu – efter at holdet onsdag aften trillede sig til 1-1 mod Portugal ved U/21-EM. Et resultat, der sendte begge hold videre til semifinalerne.

Og lige akkurat sendte Italien ud.

Sverige udlignede i det 89. minut, og herefter skete der ikke meget i kampen, hvor portugiserne bare trillede bolden rundt uden at blive presset af de blå-gule.

LÆS OGSÅ: Italien sender Sverige i armene på Danmark ved U21-EM

- Efter målet snakkede vi lidt. Jeg sagde til Bernardo Silva (portugisisk spiller, red.), at vi skulle tage det med ro. Begge hold ville jo gå videre, siger Victor Nilsson Lindelöf til svenske Expressen.

I Italien er især medierne meget frustrerede over, hvordan det udspillede sig. For man har prøvet det før, da Sverige og Danmark ved EM i 2004 spillede 2-2 med hinanden i sidste gruppekamp. Et resultat, der sendte Italien ud.

LÆS OGSÅ: Stakkels Frederik: Skadet på værst tænkelige tidspunkt IGEN

I La Gazzette dello Sport tordner man:

Det er ikke første gang, at Sverige risikerer at bliver mesterfuskere. Den grimme historie startede for 11 år siden. Ned i Portugal kunne Sverige og Danmark gå videre ved bare at spille 2-2. Det gjorde Sverige og Danmark.

Victor Nilsson Lindelöf siger:

Italienerne må snakke så meget, de vil. Jeg tror, at de havde gjort akkurat det samme.

Heller ikke den svenske FC København-spiller Ludwig Augustinsson tager sig at de italienske reaktioner.

LÆS OGSÅ: Stakkels Frederik: Skadet på værst tænkelige tidspunkt IGEN

- De bliver nok sure, men sådan er det i fodbold. Ind i mellem må man spille på resultatet, siger han.

Selv om Italien slog England var der ikke meget glæde på banen efterfølgende. Begge hold røg ud.

Den italienske spiller Marco Benassi var skuffet over, at den portugisiske føring fra det 82. minut ikke holdt kampen ud. I så fald ville Italien været gået videre, da de samtidig vandt med 3-1 over England.

- Med 10 minutter igen var Portugal jo foran. Det er tungt at sluge nu. Vi skulle vinde og gjorde det. Vi måtte bare acceptere det. Jeg vil ikke tænke det værste, men bare håbe, at kampen blev afgjort på sportslig vis, siger Marco Benassi.


LÆS OGSÅ: Frederik Sørensen går glip af EM-kamp mod Tyskland

LÆS OGSÅ: U/21-drengene: Her er lighed og 'god' ballade

LÆS OGSÅ: Her er bedste og værste VM-gruppe for fodboldlandsholdet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress