Af Ritzau - 10/07-16 21:46

Froome overrasket over Contador-exit: En skam for løbetFroome overrasket over Contador-exit: En skam for løbet

Alberto Contador er med til at gøre Touren spændende, siger Chris Froome om rivalens farvel.

storybild

Chris Froome slipper for at blive udfordret af Alberto Contador i resten af Tour de France. (Billede: Reuters/Jean-paul Pelissier)

Den forsvarende Tour de France-vinder, Chris Froome (Sky), fik én rival mindre at bekymre sig om i dette års udgave af det franske etapeløb, da Alberto Contador (Tinkoff) stod af på søndagens 9. etape.

Contador åbnede ellers etapen med et frisk udbrud, men det viste sig hurtigt, at spanieren alligevel ikke havde kræfter til en udfordring, og så valgte han at stå af cyklen til forbavselse for i hvert fald én af konkurrenterne.

- Jeg var noget overrasket over at høre, at han satte sig ind i bilen og udgik, for han angreb på første stigning og lå på et tidspunkt ude foran, siger Chris Froome ifølge cyclingnews.com.

- Formentlig har han ikke haft det helt skidt ved starten, men han kæmper stadig med skader. Det er en skam, at han ikke længere er med i løbet. Han er med til at gøre løbet endnu mere spændende, end det allerede er.

- Det er et stort tab for Touren, men han har uden tvivl sat sig store mål for resten af sæson, siger Chris Froome.

Ud over at han kunne se én af de farligste konkurrenter forlade løbet, slap han også igennem en af dets hårdeste etaper uden at blive udfordret af Nairo Quintana (Movistar).

Sidste års nummer to er ellers anset som den farligste udfordrer til Froome.

- Jeg forventede et angreb. Helt op til den sidste kilometer, tænkte jeg, at han måske sparede sig til ét stort angreb, men det kom aldrig. Jeg vil tro, at han kørte på grænsen. Det var en hård dag, men han klistrede til mit hjul som lim, siger Chris Froome.

Tour de France-rytterne har hviledag mandag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress