Af - 10/12-15 09:01; Opdateret: 10/12-15 09:17

Medie: Superliga-direktør i sammenstød med klubprofil under drukturMedie: Superliga-direktør i sammenstød med klubprofil under druktur

Ifølge BT kom AGF-direktør Jacob Nielsen under en oprykningsfest i et sammenstød med spilleren Jens Jønsson.

storybild

Jens Jønsson (tv.) har ikke ønsket at kommentere på episoden med klubbens direktør Jakob Nielsen (th.). (Billede: Polfoto)

Da AGF tilbage i foråret kunne fejre, at klubben ville vende tilbage til Superligaen, kom det under oprykningsfesten til et aggressivt sammenstød mellem klubbens store profil Jens Jønsson og direktør Jacob Nielsen.

Det skriver BT torsdag.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Ifølge avisen var spillere, trænere og ledere i klubben samlet til spisning på en restaurant ved åen i Aarhus den 25.maj.

LÆS OGSÅ: Officielt: Riddersholm er ny cheftræner i AGF

Her blev oprykningen skyllet ned med både vådt og tørt. Men festen stoppede ikke her.

Ifølge BT tog direktør Jacob Nielsen med AGF-spillerne videre i byen, og ud på natten skete der en episode mellem direktøren og Jens Jønsson.

Ifølge BT's kilder kom Jacob Nielsen i et sammenstød med Jens Jønsson, hvor Jacob Nielsen udviste "aggressiv adfærd".

LÆS OGSÅ: Wieghorst stopper som cheftræner i AGF

Om epsioden forklarer Jacob Nielsen:

- Der var ikke tale om noget slagsmål. Der var tale om en diskussion, hvor jeg hamrer hånden i bordet, og der vælter en øl ud over Jens. Så rejser han sig op, og folk tror, at vi skal til at slås. Men det er bare en naturlig reaktion, at han rejser sig op, fordi han får den øl ud over sig. Mere er der ikke i det, siger han til BT.

Ifølge avisens kilder fik den nu fyrede AGF-cheftræner Morten Wieghorst, som var taget tidligere hjem den pågældende aften, nys om episoden.

LÆS OGSÅ: AGF slår tilbage efter hård kritik: - Vi mangler ikke vindere

Wieghorst gik siden hen til bestyrelsen for at bede dem tage affære over for direktøren. Ifølge BT's kilder bad bestyrelsen Jakob Nielsen om at beklage den fulde epsiode over for spillerne i deres omklædningsrum.

- Jeg havde en diskussion med Jens Jønsson på et upassende tidspunkt. Det har jeg undskyldt over for Jens, over for Morten og over for spillertruppen, fordi jeg synes, at det er upassende, at jeg som leder har det, når vi er til en oprykningsfest, og der er alkohol involveret, siger Jacob Nielsen til BT.

Morten Wieghorst har ikke kommenteret sagen. Ligesom Jens Jønsson heller ikke har ønsket at kommentere sagen.


LÆS OGSÅ: Hobro knuser AGF og får hævn for skrivebordsnederlag

LÆS OGSÅ: AGF vil finde fremtidige talenter i denne berygtede ghetto

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress