17/02-16 07:51; Opdateret: 17/02-16 08:23

Arrig Ronaldo forlader fornærmet et pressemødeArrig Ronaldo forlader fornærmet et pressemøde

Real Madrid møder onsdag Roma i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League. Kampen spilles i Rom.

storybild

Fra venstre er det Real Madrids Mateo Kovacic, Cristiano Ronaldo, Luka Modric og Raphaël Varane. Ronaldo forlod en pressekonference efter at have fået kritiske spørgsmål om sin svage målform på udebane. (Billede: AP/Claudio Peri)

Cristiano Ronaldo forlod Real Madrids pressekonference efter at have fået kritiske spørgsmål om sin svage målform på udebane.

Da Ronaldo tirsdag aften fik spørgsmål om, hvorfor han ikke har scoret på udebane siden 2-0-sejren over Eibar 29. november, blev måltyven misfornøjet.

Hvem har scoret flere mål end mig på udebane, siden jeg kom til Spanien? Nævn en spiller, som har scoret mere end mig?

- Ikke noget svar? Ok. Tak, skal I have, lød det fra Real Madrid-stjernen, før han marcherede ud af rummet.

Ronaldo satte tidligere i denne sæson rekord i antal mål i Champions League-gruppespillet med 11 kasser.

Portugiseren er desuden turneringens mest scorende gennem tiden med 88 fuldtræffere i 121 kampe.

LÆS OGSÅ: Real Madrid henter sikker sejr trods kæmpe brøler

Ronaldo er noteret for 32 mål i alle konkurrencer i denne sæson. 21 af disse er scoret på eget græs.

Målformen på udebane var ikke det eneste, som interesserede journalisterne, som også ville vide, hvordan forholdet er til angrebsmakkerne Gareth Bale og Karim Benzema.

Ronaldo indikerede, at de tre Real-stjerner ikke har meget at gøre med hinanden uden for banen, men afviste, at det er et element, der påvirker samarbejdet på banen.

- Jeg skal give jer en anekdote: I Manchester United snakkede jeg ikke med Ryan Giggs og Paul Scholes, men vi vandt alligevel Champions League, forklarer Ronaldo.

Journalisterne henviste til trioen Lionel Messi, Luis Suarez og Neymar i FC Barcelona, som angiveligt skulle have et godt forhold uden for banen.

- Hvordan ved vi, at det forholder sig sådan. Det er kun, fordi det er det, der er blevet skrevet, siger Ronaldo.

LÆS OGSÅ: TV: Real Madrid smadrer Gijon - se målene her

Jeg behøver ikke at spise middag med Benzema, eller at Bale besøger mig i mit hus. Det, vi har brug for, er at fungere på banen. Vi behøver ikke at kysse hinanden.

- Al den snak om små måltider, kys og kram. For mig betyder det intet, lyder det irriteret fra Ronaldo.

Ronaldo har spillet fire kampe på udebane siden opgøret mod Eibar. Onsdag gælder det Champions League-kampen ude mod AS Roma, som spilles klokken 20.45.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress