Af Ritzau - 15/04-16 17:02; Opdateret: 15/04-16 18:21

Franskmand sender Federer ud af comebackturneringFranskmand sender Federer ud af comebackturnering

Jo-Wilfried Tsonga slog Roger Federer efter en tæt kvartfinale i grusturneringen i Monte Carlo.

storybild

Roger Federer tabte en tæt kamp til Jo-Wilfried Tsonga. (Billede: AP/Lionel Cironneau)

Kvartfinalen blev endestationen ved Masters 1000-turneringen i Monte Carlo for tennisikonet Roger Federer, der gjorde comeback efter sin knæskade og operation.

Schweizeren, der ikke har været i aktion siden Australian Open i januar, var ellers i vinderposition efter sejr i første sæt mod franske Jo-Wilfried Tsonga, men han måtte se sig slået 6-3, 2-6, 5-7.

Federer var et skridt foran i første sæt, men Tsonga fandt et højere niveau fra starten af andet sæt.

Det afgørende sæt var meget lige, men det tippede over til Tsonga ved servegennembruddet til 6-5. Herefter servede han kampen hjem efter at have været bagud 0-30 i partiet.

Tsonga bliver i semifinalen en del af et rent fransk anliggende i kampen mod landsmanden Gael Monfils. Sidstnævnte vandt som ventet sin kvartfinale over spanieren Marcel Granollers med cifrene 6-2, 6-4.

Den anden semifinale bliver et stormøde mellem skotten Andy Murray, der ligger nummer to i verden, og spanieren Rafael Nadal, der om nogen er kongen af gruset i Monte Carlo. Nadal har vundet turneringen otte gange i karrieren.

Både Nadal og Murray gjorde kort proces i kvartfinalen. Murray slog canadieren Milos Raonic 6-2, 6-0, mens Nadal slog den forsvarende French Open-mester, Stan Wawrinka, med 6-1, 6-4.

Verdensetteren, Novak Djokovic, røg ud allerede i anden runde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress