Af Ritzau - 25/06-16 11:08

IOC: Dopingkontrol vil fungere uden Rio-laboratoriumIOC: Dopingkontrol vil fungere uden Rio-laboratorium

Integriteten og omfanget af dopingprogrammet under OL påvirkes ikke af problemer med laboratorium, siger IOC.

storybild

Atleter kan se frem til ligeså mange dopingkontroller under OL som for få dage siden, selv om Det Internationale Antidopingagentur, Wada, har suspenderet et laboratorium i Rio. (Arkivfoto). (Billede: Free/Colourbox)

Suspensionen af Rios antidopinglaboratium får ingen indflydelse på dopingkontrollen under sommerens OL i den brasilianske storby.

Det fastslår Den Internationale Olympiske Komité (IOC), efter at laboratoriet blev suspenderet tidligere på ugen.

- Det vil ikke påvirke integriteten og størrelsen af testprogrammet under OL, siger Richard Budgett, der er medicinsk direktør i IOC.

Det Internationale Antidopingagentur, Wada, oplyste fredag aften, at laboratoriet blev suspenderet i onsdags i en periode, der umiddelbart gælder for et halvt år.

Laboratoriet i Rio kan få sin godkendelse tilbage så snart, man har rettet op på fejlene, der angiveligt skyldes forkerte procedurer. Laboratoriet forventer, at man allerede i juli vil efterleve alle Wadas krav.

IOC's medicinske direktør, Richard Budgett, oplyser, at dopingprøver under OL vil blive analyseret et andet sted, hvis Rio-laboratoriet fortsat er suspenderet i august, når legene går i gang i Rio.

Det er ikke første gang, at laboratoriet i den brasilianske storby har problemer med at leve op til Wadas krav. Under VM-slutrunden i fodbold i 2014 i Brasilien blev alle dopinganalyser foretaget i Schweiz.

OL begynder 5. og slutter 21. august.

/ritzau/dpa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress