Af Ritzau - 23/11-16 08:50; Opdateret: 23/11-16 11:25

Boe og Mogensen overkommer problemer i HongkongBoe og Mogensen overkommer problemer i Hongkong

Det lignede et overraskende dansk nederlag i første runde, men Mathias Boe og Carsten Mogensen gik videre.

storybild

Mathias Boe og Carsten Mogensen (til venstre) vandt deres første kamp i Hongkong efter et stort drama. (Billede: Scanpix/Xinhua)

Badmintonspillerne Mathias Boe og Carsten Mogensen var helt ude i tovene i første runde af Super Series-turneringen Hong Kong Open.

Den tredjeseedede danske herredouble endte dog med at vinde 22-20, 16-21, 21-19 over Chen Hung Ling og Wang Chi-Lin fra Taiwan, der er nummer 17 i verden.

Tidligere havde danskerne vundet de foregående fire indbyrdes opgør. Men onsdag var det generelt en kamp, der bølgede frem og tilbage, og som hele tiden lå på vippen.

I første sæt var Boe og Mogensen ved at sætte en sikker føring over styr. Danskerne var foran med både 8-2, 12-7 og 16-12, men kom pludselig bagud med 17-19.

Taiwanerne havde sågar sætbold ved 20-19, men den afværgede danskerne og snuppede tre point i træk og dermed sættet.

I andet sæt lagde Boe og Mogensen igen bedst ud og kom foran 6-3, men igen leverede parret fra Taiwan stærk modstand og susede afsted og udlignede til 1-1 i sæt.

Dermed skulle det hele afgøres i tredje sæt, som blev et sandt drama med skiftende føringer.

Parterne fulgtes ad til 4-4, men Boe og Mogensen trak fra til en solid 8-4-føring. Der opstod dog hurtigt kontakt igen ved 10-10.

Og det begyndte at ligne et dansk nederlag, da taiwanerne kom foran både 13-10, 15-11 og 17-14.

Men Boe og Mogensen kæmpede heroisk for sagen og fik udlignet til 17-17. Og danskerne tilspillede sig også den første matchbold i kampen ved 20-19.

Og den blev udnyttet til dansk favoritsejr og avancement til anden runde.

En anden dansk herredouble var også ude i en gyser mod Ong Yew Sin og Teo Ee Yi fra Malaysia.

Femteseedede Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding tabte dog kampen i første runde med 19-21, 24-22, 18-21 og er dermed færdige i Hongkong.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress