Af Lars Sejr - 04/07-15 15:28

Wozniacki fortsætter stimen: Klar til 4. rundeWozniacki fortsætter stimen: Klar til 4. runde

Danske Caroline Wozniacki spillede stabilt og havde ingen problemer med at besejre Camila Giorgi.

storybild

Caroline Wozniacki med en triumferende knyttet næve undervejs i kampen. (Billede: AP/Polfoto)

Caroline Wozniacki viste stort overskud og spillede sig lørdag i fjerde runde i tennisturneringen Wimbledon.

Det stod klart, efter at danskeren i tredje runde besejrede italienske Camila Giorgi 6-2, 6-2.

Danskeren spillede stabilt og tvang kampen igennem Giorgi til at lave fejl på fejl, og italieneren stressede i kampens afgørende momenter.

Den tidligere danske verdensetter lagde godt ud med at bryde italienerens første serveparti, og Caroline Wozniacki bragte sig også foran 2-0.

Herefter gentog Giorgi, der er placeret som nummer 32 på verdensranglisten, bedriften og udlignede til 2-2, før Wozniacki igen brød og holdt sin egen serv til 4-2.

I det efterfølgende serveparti havde Giorgi problemer. Danskeren pressede italieneren med at slå hurtigt ned i forhånden flere gange, og da Giorgi slog bolden ud, kunne Wozniacki bryde til 5-2.

Danskeren spillede med stor gejst og selvtillid i første sæt mod den typisk aggressive italiener, der ofte satser og viser store følelser på banen med et velkendt iltert temperament.

Wozniacki lavede ingen uprovokerede fejl, servede godt og spillede generelt stabilt.

På den måde var der lagt op til et møde i forskellige stilarter, hvor Wozniacki har en mere defensiv tilgang til spillet.

De to spillere havde tre tidligere møder med sig. Caroline Wozniacki har tabt to gange til italieneren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress