Af Ritzau - 24/08-16 18:03; Opdateret: 24/08-16 19:16

Belgier vinder anden etapesejr i finale præget af styrtBelgier vinder anden etapesejr i finale præget af styrt

Belgiske Gianni Meersman (Etixx-Quick-Step) var for anden gang i årets Vuelta a España hurtigste mand.

storybild

Gianni Meersman vandt tidligere i Vueltaen 2. etape. Onsdag føjede han sejren på 5. etape til samlingen. (Arkivfoto) (Billede: Scanpix/Jaime Reina)

Gianni Meersman (Etixx-Quick-Step) vandt onsdag for anden gang i årets Vuelta a España en etape.

På 5. etape var den belgiske cykelrytter hurtigst i spurten efter en finale præget af styrt.

Etapen gik over 171,3 kilometer fra Viviero til Lugo i det nordvestlige Spanien, og på målstregen vandt Gianni Meersman foran Fabio Felline (Trek). Kévin Reza (FDJ) blev nummer tre.

Da styrtene skete inden for de sidste tre kilometer, fik de ingen indflydelse på den samlede stilling.

I den fører Darwin Atapuma (BMC) foran Alejandro Valverde (Movistar) og Chris Froome (Sky). Alberto Contador (Tinkoff) ligger nede på 13.-pladsen.

Efter et par drilske etaper med mindre - men svære - stigninger kunne rytterne onsdag nøjes med 171,3 relativt flade kilometer.

Med det i udsigt stak Tiago Machado (Katusha) og Julien Morice (Direct Energie) i udbrud straks fra etapens start.

30-årige Machado kører sin fjerde Vuelta, og 25-årige Morice er debutant. Den unge, høje franskmand kunne køre med visheden om holdkammeraten Lilian Calmejanes triumf på 4. etape, hvor han som grand tour-debutant udnyttede et udbrud til karrierens største etapesejr.

Sådan gik det dog ikke for Julien Morice, for med 70 kilometer til mål smed rutinerede Tiago Machado ham af.

Portugiseren fortsatte alene, men der er ikke mange muligheder for de rendyrkede sprintere i årets Vuelta, og det var på forhånd ventet, at sprinterholdene ikke ville lade onsdagens chance glide fra sig.

Med 14 kilometer til mål hentede hovedfeltet Tiago Machado.

I finalen forsøgte Simon Clarke (Cannondale) og Philippe Gilbert (BMC) at køre væk på en lille stigning et par kilometer fra mål, og nede bag dem var der to styrt i hovedfeltet.

Det betød, at spurten skulle afgøres i den absolut forreste del af feltet, som ikke var involveret i eller bremset af styrtene.

Danske Magnus Cort (Orica-Bikeexchange) trillede ind på en 93.-plads på etapen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress