Af - 05/12-15 20:41

Så langt tror pigerne, at Danmark kan nå ved VMSå langt tror pigerne, at Danmark kan nå ved VM

Nu starter håndbold-VM i Danmark. De danske piger er blandt guld-kandidaterne, men de vil helst tage en kamp ad gangen.

storybild

(Billede: Polfoto)

EN kamp ad gangen...

De danske håndboldpigers succes-opskrift er simpel før VM starter i dag.

- Vi har lovet hinanden at tage en kamp ad gangen, og det er dét vi gør, siger Mette Gravholt.

LÆS LIVE-TEKST FRA KAMPEN HER:

- Vi har før snakket om guld, og så er det ikke gået så godt. Nu har vi lovet os selv som hold og gruppe, at nu tager vi én kamp ad gangen, og så snakker vi ikke om medaljer, siger den 30-årige stregspiller.

Men alligevel: VM bliver spillet på hjemmebane, og det medfører automatisk en snak om medaljer.

- Vi har en rigtig god chance for at vinde, men det er der også mange andre hold, der har. Det er simpelthen et af de mest åbne mesterskaber, jeg har været til. Norge ligger selvfølgelig altid lunt i svinget, men udover det er det et kæmpe felt af outsidere. Men selvfølgelig har vi gode chancer og hvis vi præsterer skal det nok gå godt, siger Mette Gravholt.

Det krydser Ann Grete Nørgaard også fingre for: Hun vil nemlig godt snart prøve at vinde noget med landsholdet.

- Jo, det ville fandeme være dejligt! Vi går på banen for at vinde. Som spiller vil du jo altid gerne have titler med hjem, og i og med, at jeg har spillet seks slutrunder uden at vinde nogen, så ville det da være rart, hvis der kom en på et tidspunkt, siger hun.

Den eneste, der allerede har en guld-medalje derhjemme, er den rutinerede Rikke Skov. Hun var med at til vinde OL i Athen i 2004, så hun ved, hvad der skal til. Men om Danmark det, der skal til?

- Jeg ved det ikke! siger hun bare og smiler.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress