Af Ritzau - 15/05-16 08:53

Kittel trækker sig fra Giroen efter to etapesejreKittel trækker sig fra Giroen efter to etapesejre

Marcel Kittel nåede at sætte stort aftryk på Giro d'Italia. Nu sparer han på kræfterne inden andre sæsonmål.

storybild

Marcel Kittel nåede at vinde to etapesejre i Giroen. (Billede: Scanpix/Bas Czerwinski)

To etapesejre og en enkelt dag i den lyserøde førertrøje. Den tyske sprinter Marcel Kittel (Etixx-Quick-Step) nåede at sætte et stærkt aftryk på årets Giro d'Italia, men lørdag aften valgte han at trække sig efter 8. etape.

Kittel vil spare på kræfterne for også at kunne præstere maksimalt under Tour de France samt VM, som i år tilgodeser sprinternes muligheder.

- Jeg er ked af at forlade Giroen. Men jeg føler, at jeg er nødt til at komme til kræfter efter en lang første del af sæsonen, som jeg indledte meget tidligt for at komme tilbage efter et svært 2015.

- Denne sæson vil blive endnu længere for mit vedkommende end normalt på grund af VM i Qatar. Det er ikke hvert år, at sprinterne får sådan en chance ved VM.

- Jeg er nødt til at tage hensyn til min form. Giroen har allerede været hård, selv på sprinteretaperne. Nu behøver jeg hvile inden sæsonens næste mål, lyder det fra Kittel i en meddelelse fra Etixx-Quick-Step.

Tyske Kittel lå godt til i løbets pointkonkurrence, hvor han lå nummer to med 106 point - 13 point efter landsmanden André Greipel (Lotto).

/ritzau/afp

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress