Af Ritzau - 13/08-16 19:16; Opdateret: 13/08-16 23:14

Dansk sejlduo fører i Rio: Vi har fået en ønskestartDansk sejlduo fører i Rio: Vi har fået en ønskestart

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen har fart i deres 49erFX, og duoen fører i den samlede OL-stilling.

storybild

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen er med helt i toppen i 49erFX-klassen ved OL. (Billede: Scanpix/William West)

Sejlerne Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen fører OL-konkurrencen i 49erFX i Rio.

Med tre andenpladser og en fjerdeplads strøg den danske duo lørdag til tops i den samlede stilling efter seks sejladser.

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen har 12 point på førstepladsen, mens bådene fra Brasilien og New Zealand følger efter - begge med 19 point.

- Vi kunne ikke have ønsket os noget bedre, siger Jena Mai Hansen, efter at danskerne er kommet i land i marinaen i OL-byen.

- Samarbejdet fungerer godt, vi får lavet nogle gode starter, som gør, at vi ligger på toppen fra begyndelsen, og så er vi gode til at lægge de andre bag os.

- Det betyder også, at vi kan holde farten og måske sejler en smule hurtigere end resten af feltet, fordi vi har fri luft, fortsætter hun.

Danskerne blev diskvalificeret i fredagens første sejlads, men de tog revanche med en andenplads i fredagens anden sejlads.

Eftersom man må trække det dårligste resultat fra - en såkaldt fratrækker - i de indledende sejladser, så ligger danskerne altså nu samlet nummer et.

Selv om Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen smiler og griner, så er de ikke ramt af eufori.

- Vi bliver ikke grebet af noget. Vi er kun halvvejs igennem sejladserne, så vi bliver nødt til at blive ved med at vise, at vi kan sejle stærkt, siger Jena Mai Hansen.

I herrernes 49er blev Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck nummer 15 i fjerde sejlads, men herefter vandt de femte sejlads og blev nummer fem i sjette sejlads. Samlet ligger danskerne på tredjepladsen.

I finnjolle fortsatte nedturen for Jonas Høgh-Christensen, der blev nummer 16 i både syvende og ottende sejlads. Den danske OL-sølvvinder fra London i 2012 er samlet nummer 12.

Nacra 17-sejlerne Allan Nørregaard og Anette Viborg har heller ikke haft vind i sejlene ved OL. De danske VM-sølvvindere blev nummer 17, 9 og 7 i lørdagens sejladser, så de samlet er nummer 10.

I Laser blev Michael Hansen nummer fem i niende sejlads og nummer 26 i tiende sejlads, så han blev nummer 25 samlet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress