Af Ritzau - 17/06-16 15:44

Putin insisterer: Ingen statsstøttet doping i RuslandPutin insisterer: Ingen statsstøttet doping i Rusland

Ruslands præsident fastholder, at staten ikke er del af et dopingprogram.

storybild

Ruslands præsident, Vladimir Putin, på talerstolen ved International Economic Forum i Sankt Petersborg. (Billede: Scanpix/Olga Maltseva)

Ruslands præsident, Vladimir Putin, fastholder, at der ikke er statsstøttet doping i Rusland.

Det skete fredag, få timer før landets atletikudøveres OL-skæbne bliver afgjort af Det Internationale Atletikforbund (IAAF).

- Der er ikke og kan ikke være nogen støtte på regeringsniveau til lovbrud i sport, især i forhold til doping, siger Vladimir Putin i forbindelse med International Economic Forum i Sankt Petersborg skriver AFP.

Ifølge Reuters siger Putin også, at det vil være en fejl at straffe Rusland som helhed for enkelte udøveres dopingforseelser.

- Ansvaret bør i høj grad tillægges den enkelte, siger Vladimir Putin.

Doping bør ikke "politiseres", siger han, og han påpeger, at doping også er et problem i andre lande end Rusland.

IAAF tager fredag stilling til, om Ruslands atletikudøvere skal have lov til at deltage ved OL i Rio, efter at forbundet i november 2015 valgte at udelukke Det Russiske Atletikforbund fra al international atletik.

Det skete, efter at en rapport fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada) afslørede omfattende, statskontrolleret doping i russisk atletik.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress