Af - 04/10-15 19:57

Intens pointdeling på VestegnenIntens pointdeling på Vestegnen

Det var intenst, underholdende og ikke mindst chancerigt, da Brøndby hjemme delte i porten med Esbjerg.

storybild

Ronnie Schwartz ærgrer sig over en af sine store misbrugte muligheder. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Det var ikke mange af de 11.347 fremmødte tilskuere, der fik det fulde ud af deres siddepladser søndag aften på Brøndby Stadion. Tilskuerne fløj i tide og utide op af sæderne som direkte konsekvens af det hav af chancer, der var i begge ender af banen. I sidste ende måtte begge hold dog nøjes med et point.

LÆS OGSÅ: Ukendt Brøndby-spiller har sparket euforien tilbage på Vestegnen

Til at starte med så det ellers ikke ud til, at tilskuerne skulle satse på den mest underholdende dyst mellem de to vestegne. Godt og vel 20 minutter skulle der gå før tilskuerne for første gang måtte op af sæderne. Her var det U21-landsholdspilleren, Andrew Hjulsager, der firsttimede et glimrende indlæg fra Teemu Pukki, men chancen voldte ikke Esbjerg-målmand Martin Dubravka alvorlige problemer.

Herfra gik det stærkt.

Først måtte Frederik Rønnow hive en fremragende refleksredning op på Bjørn Paulsens forsøg på kanten af det lille felt og umiddelbart efter måtte den tidligere Esbjerg-keeper have hjælp af overliggeren, da Casper Nielsen kanonerede bolden på treværket.

LÆS OGSÅ: Durmisi skifter agent: Nu skal der forlænges med Brøndby

Det var dog hjemmeholdet, der sluttede bedst af i 1. halvleg og efter Casper Nielsens kanon-hug satte de sig tungt på kampen. Specielt Ronnie Schwartz må ærgre sig over, at han ikke fik udnyttet et af flere gode tilbud han fik i slutningen af 1. halvleg.

Pausen havde ikke ligefrem lullet holdene i søvn og begge hold fortsatte i et ekstremt tempo, der ikke tillod meget boldflytteri på banens midte.

Chancerne rullede fortsat mod begge mål, men efter 57 minutter kom den blå/gule forløsning. Magnus Eriksson satte smart et frispark hurtigt i gang og det udnyttede Teemu Pukki til at bringe hjemmeholdet foran.

LÆS OGSÅ: Brøndbys 'action man' blev matchvinder: Jeg vinder alle nærkampe

Målet betød dog ikke, at kampen faldt til ro. Chancer var der stadig rigeligt af i begge ender og efter 73 minutter var det ved at gå galt for hjemmeholdet. Et indlæg blev sat ind i panden på en Esbjerg-spiller og flere på stadion havde set forsøget sejle ind bag Frederik Rønnow.

Chancen betød startskuddet til et massivt Esbjerg-pres i det sidste kvarter og efter 86 minutter gik det galt for hjemmeholdet.

Det voldsomme vestjyske pres gav pote da Mick van Buren efter et indlæg steg til vejrs og pandede bolden utageligt ind bag Frederik Rønnow i Brøndby-målet.

Dermed tog Esbjerg et vigtigt point i bundkampen, imens Brøndby må se afstanden til toppen blive øget.

LÆS OGSÅ: Efter FCK-koks: FC Midtjylland tilbage på førstepladsen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress