Af Ritzau - 01/06-16 20:15

Spanier spiller sig i første semifinale i French OpenSpanier spiller sig i første semifinale i French Open

Garbiñe Muguruza er klar til sin første semifinale i grandslam-turneringen efter sejr over amerikaner.

storybild

spanske Garbiñe Muguruza er for første gang i en semifinale i French Open. (Billede: Scanpix/Eric Feferberg)

Garbiñe Muguruza er fjerdeseedet ved French Open, og den 22-årige spanske kvinde spillede sig onsdag i sin første semifinale ved grandslam-turneringen nogensinde.

I kvartfinalen gjorde Muguruza det af med amerikanske Shelby Rogers, der frister en tilværelse som nummer 108 i verden.

Muguruza vandt i to sæt 7-5, 6-3. Spanieren var på sikker sejrskurs i andet sæt efter at have vundet første. Men ved stillingen 3-0 i Muguruzas favør, bed Rogers fra sig og udlignede til 3-3, før spanieren lukkede kampen.

Dermed sluttede den franske fest for Shelby Rogers, der tidligere i turneringen sendte Petra Kvitova ud af turneringen.

- Jeg ønskede bare at fortsætte. Jeg håbede så meget på at vinde i dag, og forhåbentlig kan jeg holde frem til sidste dag, lød det fra Muguruza til nyhedsbureauet Reuters efter sejren.

I semifinalen møder Garbiñe Muguruza australske Samantha Stosur, der er seedet som nummer 21 i French Open.

Stosur nåede semifinalen ved at besejre bulgarske Tsvetana Pironkova 6-4, 7-6 (8/6).

Stosur har tidligere i karrieren vundet US Open, men semifinalepladsen er hendes bedste resultat i French Open, siden hun i 2012 også var blandt de fire sidste i turneringen.

Tidligere onsdag led tennissøstrene Venus og Serena Williams hver sin skæbne, da French Open efter store mængder regn de seneste dage blev genoptaget.

Lillesøster Serena Williams spillede sig i kvartfinalen ved at besejre ukrainske Elina Svitolina med 6-1, 6-1, mens storesøster Venus røg ud, da hun tabte til schweiziske Timea Bacsinszky, der sejrede 6-2, 6-4.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress