Af Josua Ekberg - 05/07-15 15:51

Lewis Hamilton sejrer i EnglandLewis Hamilton sejrer i England

Mercedes viste igen klassen i Formel 1, da Hamilton og Rosberg blev henholdsvis nummer ét og to i England.

storybild

Lewis Hamilton gentog bedriften og vandt på Silverstone, da der søndag blev kørt Formel 1 grand prix. (Billede: Polfoto)

Lewis Hamilton gentog bedriften og vandt på Silverstone, da der søndag blev kørt Formel 1 grand prix.

Hamilton udbyggede dermed sin føring i den samlede stilling, og han levede op til forventningerne og vandt for andet år i træk på den traditionsrige bane i England.

LÆS OGSÅ: Dansk Formel 1-håb: Le Mans kan give mig ny karriere

Hamilton traf de rigtige beslutninger mod slutningen af løbet, da der kom regn, og efter et fornuftigt pitstop kørte han sig i front og hold føringen til stor jubel for hjemmepublikummet.

Hamilton vandt foran holdkammeraten Nico Rosberg med Ferraris Sebastian Vettel på tredjepladsen i et løb, hvor Williams-kørerne blev de store tabere.

Starten blev således en af de mere opsigtvækkende i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Lewis Hamilton ødelægger Nico Rosbergs hattrick-drøm

Lewis Hamilton startede i pole position med sin Mercedes-holdkammerat Nico Rosberg lige efter, men da starten gik, så det næsten ud som om de to Mercedes-biler stod stille.

Det udnyttede Williams brasilianer Felipe Massa og med fuld fart i bilen strøg han imellem de to Mercedes-biler og bragte sig i spidsen.

Willams Valtteri Bottas strøg med, og det var derfor i begyndelsen en hård kamp mellem Williams og Mercedes på de fire første placeringer.

LÆS OGSÅ: Magnussen om fremtid: - Satser ikke alt på McLaren

Lewis Hamilton var opsat på at vise hjemmepublikummet noget, og efter et pitstop tog han føringen.

Mercedes havde ikke i sinde at give noget fra sig, og med 11 omgange igen tvang Rosberg bilen foran Massa, og det var igen Mercedes helt i front med to biler, som så mange gange tidligere i denne sæson.

Regnen kom og gik over Silverstone i slutningen af løbet, alt imens Rosberg hentede ind på Hamilton.

Lewis Hamilton valgte dog at køre i pit med otte omgange tilbage på grund af regnen, og dermed kørte Rosberg sig i front midlertidigt. Det lignede lidt et skakspil mellem de to holdkammerater om valg af dæk.

LÆS OGSÅ: Dansker debuterer i MMA-kongeklassen i nat

Vandet stod op fra hjulene, og Nico Rosberg måtte derfor også tage en tur i pit for at skifte dæk. Det bragte Hamilton tilbage i front, og det lignede, at han havde truffet det rigtige dækvalg i tide.

Rosberg vandt i 2013 på Silverstone, mens Hamilton ud over sejren i fjor også vandt på banen i 2008.

Hamilton holdt hele vejen i mål, og han fik dermed revanche for nederlaget til netop Rosberg i det seneste løb i Østrig, og Lewis Hamilton har nu hentet fem Formel 1-sejre i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Råd til McLaren-Honda: Drop 2015

Mercedes er dermed det første team i 62 år, der har haft to kørere på podiet i ni løb i træk.

I den samlede stilling øgede Lewis Hamilton sin afstand ned til Nico Rosberg på andenpladsen med 17 point.

LÆS OGSÅ: Magnussen: - Jeg må vise at jeg stadig vil det

LÆS OGSÅ: Glæd dig: Nu bliver Formel 1-racerne de HURTIGSTE nogensinde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress