Af Ritzau - 04/09-16 17:40; Opdateret: 04/09-16 18:06

Contador og Quintana stækker Froome med vanvidsangrebContador og Quintana stækker Froome med vanvidsangreb

Vuelta a España blev vendt på hovedet søndag med et tidligt angreb af Alberto Contador og Nairo Quintana.

storybild

Nairo Quintana (Movistar) tog tid på Chris Froome på 15. etape af vueltaen efter et tidligt udbrud. (Billede: Scanpix/Jose Jordan)

Gianluca Brambilla (Etixx-Quick-Step) vandt 15. etape i Vuelta a España, men det var klassementet, der stjal al fokus på en dramatisk etape søndag.

Der blev i dén grad kørt cykelløb på en dag, hvor både Nairo Quintana (Movistar) og Alberto Contador (Tinkoff) iværksatte et næsten utroligt togt og begge tog vigtig tid på Chris Froome (Sky).

I den samlede stilling fører Quintana derfor med 3 minutter og 37 sekunder ned til Froome, mens Esteban Chaves (Orica-Bikeexchange) på tredjepladsen er 3 minutter og 57 sekunder efter.

Alberto Contadors udbytte af etapen betød, at han kom tættere på Froome, og på fjerdepladsen er han 4 minutter og 2 sekunder efter Quintana.

Contador orkestrerede et tidligt angreb, da feltet nærmest blot lige var kommet ud af lågen, og Quintana kom med, mens Froome endte nede i feltet. Så var manuskriptet skrevet til en dramatisk etape, hvor den samlede sejr i Vueltaen var temaet.

Efter kongeetapen lørdag bød søndagens etape blot på 118,5 kilometer fra Sabinanigo til Aramon Formigal, hvor rytterne skulle over tre stigninger, og hver en kilometer blev udnyttet i den dramatiske klassement-offensiv.

Der var blot kørt omkring fem kilometer, da Alberto Contador angreb, og der blev dannet en gruppe. Her sad minsandten også Nairo Quintana, mens Froome var fraværende, og så var etapen ligesom i gang.

Nede i feltet sad Froome og skulle i forvirringen selv lukke huller, når ikke Sky-rytterne trak. Med 96 kilometer igen havde udbryderne opbygget et forspring på over et minut.

Efter 80 kilometer var Contador og Quintana 2 minutter og 15 sekunder foran.

På et tidspunkt begyndte Movistar at føre nede i hovedfeltet med Froome. Umiddelbart virkede det som et underligt træk, da Quintana sad fremme, men det gav mening, da de fleste af Froomes Sky-folk blev hægtet af, og Tour de France-vinderen derfor sad næsten alene.

På et tidspunkt var forspringet helt oppe på tre minutter, men med 36 kilometer igen lød det på 1 minut og 50 sekunder.

Det voksede dog til over to minutter med 22 kilometer igen, inden den sidste stigning op til mål. 7,5 kilometer før mål sad Quintana og Contador i front hos udbryderne, mens Froome selv sled i front nede bagved og ikke lignede en rytter med overskud.

Til sidst kørte Quintana fra Contador, som holdt sit eget tråd i mål. Brambilla kørte med, og italieneren vandt etapen, mens en slået Froome først trillede i mål længe efter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress