Af - 02/07-15 21:40

Spektakulært målshow: Brøndby knuser JuvenesSpektakulært målshow: Brøndby knuser Juvenes

Brøndby IF hentede en pligtsejr på hele 9-0 hjemme mod A.C. Juvenes/Dogana, hvor Rezan Corlu scorede for første gang.

storybild

Frederik Holst fejrer her sin scoring til 5-0. Torsdag aften vandt Brøndby stort i første runde af EL-kval mod Juvenes/Dogana. (Billede: Polfoto)

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9....

Det var med at holde tungen lige i munden torsdag aften på Brøndby Stadion, hvor de blågule sendte A.C. Juvenes/Dogana hjem til San Marino med en syngende lussing.

LÆS OGSÅ: Frederik Rønnow skifter til denne superliga-klub...

Thomas Franks tropper vandt let 9-0 foran 8.408 tilskuere, da de slog det upåagtede sydeuropæiske hold i 1. runde af Europa League-kvalifikationen.

Spillerne vandt min respekt, fordi alle forventede, at vi ville vinde stort. Jeg havde ikke tænkt, at vi kunne vinde 9-0. Vi gik hele tiden efter flere mål, sagde Brøndbys cheftræner Thomas Frank efter sejren

Efter få minutter var det til at se, at holdet stammer fra verdens femtemindste land, og svenske Johan Elmander startede målshowet: Han dirigerede flot bolden op i hjørnet efter et godt hjørnespark fra landsmanden Johan Larsson.

LÆS OGSÅ: Brøndby-træner blæser til angreb mod 'Juve'...

Og det var især svenskerne, der strålede denne sommeraften, hvor målene kom i en lind strøm. Først Patrick Da Silva til 2-0, så Elmander igen til 3-0, dernæst Teemu Pukki (4-0) og Frederik Holst (5-0).

Johan Larsson scorede til pausestillingen 6-0 på et imponerende langskudsmål direkte på frispark. Efter 55 minutter scorede indskiftede Elba Rashani til 7-0.

Med en halv time igen kom unge Rezan Corlu ind, og der gik ikke lang tid, før han scorede aller første mål i Brøndby-trøjen på et imponerende langskudsmål til 8-0.

Det er et drømmemål at score på den måde i sin debut. Jeg er utrolig glad for det, og jeg vil gerne dedikere målet til min familie og min bror, sagde den 17-årige målscorer.

Elba Rashani lukkede målfesten med et veltimet hovedstødsmål til 9-0 efter 87 minutter.

LÆS OGSÅ: Brøndbys finske topscorer lover flere mål

Christian Nørgaard, Riza Durmisi og Daniel Agger var ikke med i truppen til torsdagens kamp, men det kunne ikke ses på tavlen. Brøndby var 'kun' seks mål fra at tangere største hjemmebanesejr:

I 1982 vandt Brøndby med hele 16-1 over Boldklubben Pioneren i pokalen.

LÆS OGSÅ: Brøndby-angriber søger skarphed i Paraguay

Brøndby tager jordskredssejren med til San Marino, når holdene mødes 9. juli i returopgøret på Stadio Olimpico di Serravalle, hvor der er plads til 5.115 tilskuere.

Hvis Brøndby, som forventet går videre fra første runde, møder de enten FK Atlantas Klaip fra Litauen eller PFC Beroe Stara Zagora fra Bulgarien.

LÆS OGSÅ: Troels Bech: Brøndbys guld-krav er en gave

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress