Af Ritzau - 01/08-16 15:32

Nadal er stadig OL-tvivlsom ovenpå håndledsskadeNadal er stadig OL-tvivlsom ovenpå håndledsskade

Rafael Nadal ved endnu ikke, om han bliver klar til OL i Rio, og det bliver helt sikkert ikke i optimal form.

storybild

Rafael Nadal ved endnu ikke, om han kommer til at deltage ved OL. (Billede: Reuters/Stringer)

En af tennissportens største stjerner - Rafael Nadal - ved endnu ikke, om han bliver klar til at dyste ved OL i Rio, der begynder på fredag.

Spanieren har døjet med en håndledsskade siden French Open i maj og har derfor misset blandt andet Wimbledon, men han håber fortsat at blive klar til turneringen i Rio.

- Jeg vil træne her de kommende dage og så beslutte, hvad der er bedst for mig og holdet, siger Nadal ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han er udset til at deltage både i single samt i herredouble sammen med Marc Lopez, men uanset hvad bliver det ikke på det ypperste niveau, erkender Nadal.

- Jeg kommer ikke til at være på mit bedste niveau i nogle af rækkerne. Jeg har ikke konkurreret i to måneder og har ikke trænet meget heller, siger Nadal efter ankomsten til Brasilien.

Han missede OL for fire år siden grundet en skade. Fire år tidligere vandt han guld i Beijing.

Ved OL i Rio er Nadal udnævnt til at være fanebærer for det samlede spanske OL-hold.

Flere af sportens største stjerner er fraværende ved OL. Schweizeren Roger Federer er på grund af en skade ude resten af året. Den canadiske Wimbledon-finalist Milos Raonic har meldt afbud grundet frygt for zikavirus.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress