Af - 05/05-15 22:38; Opdateret: 05/05-15 22:49

Tevez fik has på CL-mestreneTevez fik has på CL-mestrene

Juventus vandt første semifinale mod Real Madrid, der dog fik et udebanemål.

storybild

Juventus-jubel - også på tribunerne - efter Carlos Tevez straffesparksscoring. (Billede: Polfoto/AP)

Der har altid manglet noget for Carlos Tevez: Målene i Europa.

Indtil denne sæson. For her har Juventus' lille, tætte 10'er ikke kun løbet, arbejdet, slidt. Han har også scoret. Og han har slæbt sine zebra-stribede holdkammerater gennem gruppespil og knockoutkampe.

Og i aftes bragte argentineren også det italienske mesterhold lidt tættere på en overraskende finale. Hjemme på et brølende Juventus Stadium blev det til en smal 2-1-sejr over Real Madrid i første semifinale.

LÆS OGSÅ: Real Madrid er Den Gamle Dames manddomsprøve

Carlos Tevez stod for sejrsmålet i begyndelsen af anden halvleg. På et straffespark begået mod ham selv. Konsekvent, hårdt, midt i målet.

Det bragte ham op på syv CL-scoringer – eller lige så mange scoringer i denne sæsons 11 europæiske kampe som i de i de foregående 46.

Den 31-årige angriber blev endda også noteret for en slags assist til Juventus' første mål allerede efter ni minutter. En flad afslutning kunne Iker Casillas ikke holde, og så skulle den tidligere Real Madrid-spiller Alvaro Morata bare stikke tåen frem centimeter fra målstregen.

LÆS OGSÅ: Juventus sikrer 31. mesterskab i med sejr

Herefter listede Juventus-spilleren lidt for langt tilbage. Det taktik lykkedes kun i små 20 minutter, så tippede James Rodriguez bolden over forsvarere og målmand Gianluca Buffon, og næsten på målstregen kunne Cristiano Ronaldo let heade udligningen ind.

Carlos Tevez blev skiftet ud i 86. minut, men allerede om en uge er han helt sikkert med igen, når der spilles returkamp i Madrid.

LÆS OGSÅ: Juventus skal lukke tribuneafsnit grundet papirbombe

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress