Af Lars Sejr - 21/08-15 06:22

Utilfreds Southampton-manager: Vi dominerede totaltUtilfreds Southampton-manager: Vi dominerede totalt

Ronald Koeman har svært ved at forstå, at Southampton fik mål annulleret mod FC Midtjylland.

storybild

(Billede: AP/Polfoto)

Southampton-manager Ronald Koeman mener, at hans hold mod FC Midtjylland havde masser af muligheder for at hente en vigtig sejr.

I stedet måtte Premier League-mandskabet nøjes med 1-1 hjemme mod den danske mester i det første af to playoff-opgør om at komme i gruppespillet i Europa League.

- Jeg er ikke tilfreds med kampens resultat. Jeg er mere glad for vores anden halvleg. Vi spillede mere direkte, mere aggressivt og havde fem eller seks meget gode målchancer, siger Koeman til klubbens hjemmeside.

- Vi pressede godt, og vi dominerede kampen totalt. Man så, at vi var det bedste hold, og vi havde de bedste chancer, men vi skal være mere kyniske, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: FCM spiller lige op med Southampton i Europa League

LÆS OGSÅ: Av, av, av: Brøndby fik græske prygl

Den hollandske manager undrer sig over, at hjemmeholdet fik underkendt et mål kort efter pausen, hvor Steven Caulker headede bolden i nettet efter et hjørnespark. Dommeren dømte dog frispark.

- Jeg kunne ikke se noget frispark - heller ikke efter at have set det på video, siger Koeman, der stadig tror på avancement til gruppespillet.

- Vi ved, at vi kan score, og at vi vil skabe chancer. Vi skal lære af i dag, og hvordan de spillede. Nogle gange er det svært, men jeg håber, at vi får en dommer, der vil gøre noget i forhold til at trække tiden fra første minut i næste kamp, siger han.

Det afgørende opgør på MCH Arena spilles torsdag i næste uge.

LÆS OGSÅ: Brøndby-keeper skudt i sænk: Skuffende og frustrerende

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress