Af Ritzau - 31/10-16 19:31

Dansk VM-reserve skal under knivenDansk VM-reserve skal under kniven

Peter Kildemand har døjet med knæproblemer i længere tid, og tirsdag skal speedwaykøreren opereres.

storybild

Speedwaykøreren Peter Kildemand skal opereres for et overrevet, forreste korsbånd i højre knæ. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Speedway Grandprix I Parken I K)

Den danske speedwaykører Peter Kildemand skal tirsdag opereres i højre knæ, som har givet danskeren store problemer i en svær sæson.

- Tidspunktet er det rigtige nu. Jeg vil ikke give knæet skylden for mine problemer i 2016, men knæproblemerne har hele tiden ligget i baghovedet og kan have påvirket min kørsel.

- Med en operation nu får jeg god tid til at forberede mig fysisk til den nye sæson, siger Peter Kildemand til fyens.dk.

Det er et overrevet, forreste korsbånd i det højre knæ, som i længere tid har påvirket Peter Kildemand.

2016-sæsonen har generelt været op ad bakke for Peter Kildemand, der for nylig fik besked på, at han har fået rollen som førstereserve til VM-serien i 2017.

Peter Kildemand deltog i VM-serien i denne sæson, men han endte på 12.-pladsen, og dermed kvalificerede han sig ikke direkte til næste sæsons VM-serie.

Peter Kildemand vandt godt nok sæsonens første grandprix i slovenske Krsko, men herefter hørte man ikke meget til danskeren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress