Af - 25/02-16 12:17; Opdateret: 25/02-16 14:46

Hjemmerøveri gik i koks: Dansk angrebstalent risikerer fem års fængselHjemmerøveri gik i koks: Dansk angrebstalent risikerer fem års fængsel

En angriber fra 1. Divisionsmandskabet FC Helsingør er blevet varetægtsfængslet for medvirken til et hjemmerøveri.

storybild

FC Helsingørs hjemmebane, Helsingør Stadion. (Billede: Krabbe Lars)

En angriber fra 1. Divisionsmandskabet FC Helsingør er blevet anholdt for medvirken til hjemmerøveri mod en 18-årig mand. Han risikerer op mod fem års fængsel.

Spilleren, som har en enkelt ungdomslandskamp på cv'et, blev for lidt over en uge siden varetægtsfængslet i 14 dage af Nordsjællands Politi. Den historie skriver Helsingør Dagblad i dag.

Spilleren er nu blevet fritstillet fra sin amatørkontrakt med klubben, bekræfter klubdirektør Janus Kyhl over for metroxpress.

LÆS OGSÅ: Oddset sætter millioner på spil i ny AGF-drilsk reklame

- Det er vi tvunget til, indtil sagen er afgjort. Jeg tror på det bedste i folk. Han har ikke givet mig anledning til andet, siger klubdirektøren.

Den varetægtsfængslede spiller er sigtet for sammen med en 20-årig mand at have begået et hjemmerøveri i december, som gik helt galt.

Her blev en 18-årig mand i sit hjem på Christiansvej i Charlottenlund frarøvet et Rolex-ur til en værdig af mindst 51.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Millionoverskud som optakt til ny struktur i Hobro

Den 20-årige dukkede op på adressen under påskud af at ville købe uret, som var sat til salg på Den Blå Avis. Da den 18-årige fremviste uret, fik han sprøjtet peberspray i hovedet.

Den 20-årige stak af med uret, men den 18-årige fik efter at have fået tildelt flere slag overmandet røveren med hjælp fra flere borger. Den 20-årige blev siden anholdt ved gerningsstedet.

Imens ventede fodboldspilleren, som var chauffør på 'opgaven', forgæves. Han blev først for en uges tid siden varetægtsfængslet for sin medvirken i det kiksede hjemmerøveri. I morgen stilles han for en dommer og ventes at blive varetægtsfængslet i yderligere 14 dage.

- Der foregår en pågående efterforskning. Vi mistænker, at der kan have været en eller flere gerningsmænd yderligere, som fortsat er på fri fod, siger sektionsleder for den lokale efterforskning ved Nordsjællands Politi, Carsten Spliid.

LÆS OGSÅ: Toptræner tror på Kinas gyldne fodboldfremtid

FC Helsingør blev ikke orienteret om den reelle årsag til spillerens fravær den sidste uges tid, men blev oplyst af den varetægtsfængsledes familie, at han var fraværende på grund af 'personlige forhold'.

- Det er jo privatlivets fred, siger Janus Kyhl, som fik forelagt sagen af en journalist fra Helsingør Dagblad.

- Jeg fik jo nærmest kaffen galt i halsen, siger han

LÆS OGSÅ: Jysk politi disser Manchester Uniteds fans : I har det hele i munden

FC Helsingør, som har overvintret på 8.-pladsen i 1. Division, har den mangeårige FC København-anfører Christian Lønstrup som træner, og i truppen findes profiler som Morten Bertolt og Vito Mistrati. De blev orienteret om sagen i går:

- Reaktionen var tavs og trist. Sagen er jo ærgerlig. ikke mindst fordi han var en vellidt figur i omklædningsrummet. Lige nu er tankerne på et eller andet niveau hos ham og hans familie. Vi håber, at der er tale om en misforståelse, siger Janus Kyhl.


LÆS OGSÅ: Mourinho venter helst til næste sæson med nyt job

LÆS OGSÅ: Øv! Nyt stortalent fravælger det danske landshold

LÆS OGSÅ: Superligaprofil blev vraget i Brøndby: - Jeg var tæt på at give op

LÆS OGSÅ: Solbakken er løbet tør for undskyldninger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress