Af Ritzau - 19/09-16 14:55; Opdateret: 19/09-16 15:56

Kvindelig OL-banerytter skal jagte VM-metal på landevejKvindelig OL-banerytter skal jagte VM-metal på landevej

Amalie Dideriksen bliver kaptajn for de danske kvinder til landevejs-VM i cykling i Doha.

storybild

Amalie Dideriksen blev nummer fem i omnium ved OL i Rio. Nu skal hun jagte succes landevejen til VM. (Billede: Reuters/Eric Gaillard)

OL-banerytteren Amalie Dideriksen fører an for de danske kvinder ved VM i landevejsløb i Doha til oktober.

Sammen med Julie Leth og Cecilie Uttrup Ludwig udgør hun det danske hold i kvindernes linjeløb til VM. Leth og Uttrup Ludwig skal også køre enkeltstart i Doha.

Det meddeler Danmarks Cykle Union (DCU) på sin hjemmeside.

Amalie Dideriksen er en hurtig afslutter, og med en rute, som lægger op til en mulig spurt i en større gruppe, har hun chance for at levere et stort resultat.

- Vores naturlige leder er Amalie, som i år også på landevejen har bevist, at hun har en meget stærk afslutning. Amalie skal tro på en top-fem, og en medalje er ikke urealistisk, siger landstræner Catherine Marsal til DCU's hjemmeside.

Flere andre var i spil til at ledsage Amalie Dideriksen til VM, men landstræneren gik efter de to, som kan beskytte kaptajnen bedst.

- Holdet er sammensat for at hjælpe Amalie, beskytte hende og for at køre lead-out for hende, siger Catherine Marsal.

- Dame Elitens-løb består af otte omgange på en rute i Doha. En teknisk rute, der kræver stærk teknik for at bevare Amalie i den rigtige position til finalen. Det tror jeg på, at Cecilie og Julie kan bedst lige nu.

Christina Siggaard og Camilla Møllebro Pedersen er udtaget som reserver.

Rytterne til eliteherrernes VM-løb udtages 26. september, mens også U23-herrerne til VM blev udtaget mandag.

Her kommer det danske hold, som tæller fem ryttere, til at bestå af Mads Pedersen (Stölting), Kasper Asgreen (VirtuPro-Veloconcept), Mads Würtz Schmidt (VirtuPro-Veloconcept), Michael Carbel (Stölting) og Emil Vinjebo (Giant Scatto).

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress