Af Josua Ekberg - 26/07-15 11:40

Udbrændt Alberto Contador vil tage hævn næste årUdbrændt Alberto Contador vil tage hævn næste år

Alberto Contador rykker tilbage til sit 2014-program, når han forbereder 2016. OL og Tour de France er målet.

storybild

Alberto Contador vil prøve at vinde både Tour de France og OL i 2016. (Billede: Polfoto)

Den spanske cykelrytter Alberto Contador forsøgte i år at vinde først Giro d'Italia og dernæst Tour de France.

Når rytterne søndag kører ind i Paris for at afslutte Tour de France på Champs-Élysées, er det med Contador på løbets samlede femteplads.

LÆS OGSÅ: Contador taber tid i tysk alpetriumf

Spanieren sagde allerede på løbets anden hviledag i tirsdags, at han ikke vil forsøge at køre både Giro d'Italia og Tour de France næste år. Det holder han fast i. Næste år handler det om Tour de France og OL.

Det fortæller han i en pressemeddelelse fra Tinkoff-Saxo.

LÆS OGSÅ: Contador om The Double-forsøg: Vil ikke gøre det igen

- Jeg vil indlede sæsonen i topform og køre Tour de France og derefter OL. Jeg mener, at ruten til næste års OL er hård og på den måde passer godt til mig. Det sker ikke så tit, siger spanieren i pressemeddelelsen.

Han erkender, at forsøget med at vinde to af de store etapeløb i samme år slog fejl. Men erklærer sig alligevel fint tilfreds.

LÆS OGSÅ: Froome overvejer at overtage Contadors double-jagt

- Jeg er glad for, at jeg prøvede. Så skal jeg ikke stoppe min karriere og spekulere på, om det kunne have ladet sig gøre. Jeg tror ikke, at det er umuligt, men det er kompliceret, for ingen har erfaring i, hvordan man forbereder sig til det, fortsætter Alberto Contador.

LÆS OGSÅ: Afrikansk tour-rytter vinder 14. etape foran franske håb

- Jeg er tilfreds. Jeg kørte et acceptabelt Tour de France. Næste år ændrer vi planerne fuldstændigt og fokuserer på Tour de France. Mit fokus er nu på 2016.

Spanieren erkender, at Giro d'Italia blev for hård, fordi Astana-holdet kørte temmelig stærkt og sørgede for at presse ham på nærmest alle etaper.

LÆS OGSÅ: Træt Contador lider i varmen: Alle er slidte

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress