26/01-16 14:19

Dansk midtbanespiller genopliver karrieren i MalmöDansk midtbanespiller genopliver karrieren i Malmö

Efter fem måneder uden kampe forlader Anders Christiansen italienske Chievo og flytter til Malmö FF.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den danske fodboldspiller Anders Christiansen fortsætter karrieren i Malmö FF, hvor landsmanden Allan Kuhn netop er tiltrådt som cheftræner.

Anders Christiansen har fået en kontrakt gældende for tre år, oplyser Malmö FF på en pressekonference.

LÆS OGSÅ: Danske Anders: - Jeg er blevet mere kynisk

Christiansen afslutter dermed 12 måneders mislykket ophold i den italienske Serie A-klub Chievo, hvor han kun blev noteret for fem kampe.

- Jeg ved, at det er en stor og meget vindende klub, og det tiltrækker mig meget. Jeg kender ikke klubben ud og ind, men jeg ved, den har haft gode resultater i de senere år og har et flot stadion, siger Anders Christiansen.

LÆS OGSÅ: Chok: Dansker bliver cheftræner i Champions League-klub

Han var på banen i Serie A fire gange sidste forår, men han har ikke spillet kampe siden august, hvor han var med i et cupnederlag til Salernitana.

I stedet slutter den tidligere FC Nordsjælland-profil sig til en Malmö-trup, der i den kommende sæson skal forsøge at revanche sidste års lidt skuffende femteplads.

Han er noteret for tre A-landskampe for Danmark. Han var senest med i 3-2-sejren over USA i marts sidste år.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress