Af Ritzau - 12/08-16 18:41; Opdateret: 12/08-16 23:20

Thorbjørn Olesen og Kjeldsen går birdieamok i RioThorbjørn Olesen og Kjeldsen går birdieamok i Rio

Thorbjørn Olesen avancerer i OL-tabellen. Hans mange bogeys og Søren Kjeldsens hul 12 kostede dog gevaldigt.

storybild

Thorbjørn Olesen er bedste danske i OL-turneringen efter to huller (arkiv). (Billede: Scanpix/Christian Petersen)

Thorbjørn Olesen havde fredag en begivenhedsrig anden runde i OL's golfturnering.

Otte birdies blev det til på de 18 huller, men desværre blev det også til fem bogeys. Med de tre slag under banens par avancerer han ganske godt i tabellen. Samlet er han fire slag under par og ligger på en delt tiendeplads.

Han er seks slag efter den førende, australske Marcus Fraser.

Søren Kjeldsen leverede selv syv birdies og ville have haft en fantastisk runde, hvis det ikke havde været for hul 12.

På par firehullet brugte han hele otte slag. Det, der længe lignede fredagens bedste runde af alle spillere, blev dermed ødelagt. Han sluttede som sin landsmand anden runde i tre slag under par, og danskeren er ni slag efter den førende.

Kjeldsen kom dog godt igen trods hul 12. Han sluttede af med tre birdies på stribe. Bortset fra hul 12 var det en fejlfri runde fra Kjeldsen med enten par eller birdies.

Trods det katastrofale hul 12 avancerer Kjeldsen til en delt 22.-plads. Det er et avancement på 20 pladser.

Der er intet cut i OL-turneringen, så alle spillere er med i de fire runder.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress