Af Ritzau - 12/11-16 00:42

Cornelius efter storsejr: Dejligt med et hurtigt målCornelius efter storsejr: Dejligt med et hurtigt mål

Cornelius gav Danmark en god start i VM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan, da han scorede efter et kvarter.

storybild

Andreas Cornelius scorede Danmarks første mål i 4-1-sejren over Kasakhstan fredag aften i Parken. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Danmark vandt fredag aften en storsejr over Kasakhstan i VM-kvalifikationskampen i Parken.

Andreas Cornelius var manden, der på et hovedstød sendte den første bold i mål i danskernes 4-1-sejr.

- Det var dejligt at være tilbage i startopstillingen og dejligt at komme ind og score et hurtigt mål, siger han.

Andreas Cornelius var ukampdygtig med en alvorlig ankelskade i store dele af 2015 og er først for nylig kommet tilbage i landsholdsvarmen.

Derfor var det vigtigt for ham at gøre det godt i kampen mod Kasakhstan.

- Når man kommer ind som angriber efter et stykke tid ude, så er det rart at komme ind og score hurtigt, siger han.

Landstræner Åge Hareide har denne gang udtaget seks angrebsspillere til truppen. Der har derfor været ekstra kamp om pladserne i startopstillingen i angrebet.

- Det er altid vigtigt at præstere, og som angriber er en del af det at lave mål. Det betyder meget.

- Vi er også forskellige typer, og jeg har også respekt for, hvis han (Åge Hareide, red.) vil bruge andre typer.

- I dag lykkedes det fint, med den måde vi spillede på. Vi skabte mange chancer, og vi scorede fire mål, så man kan ikke være utilfreds med noget, siger Andreas Cornelius.

Danmark ligger efter sejren over Kasakhstan på en tredjeplads efter Polen og Montenegro i VM-kvalifikationsgruppe E. Der er seks kampe tilbage for Danmark i kvalifikationen.

Trods storsejren over Kasakhstan mener Andreas Cornelius stadig, at der er lang vej til VM.

- Det her er en kamp, vi skulle have vundet lige meget hvad, så mulighederne i forhold til VM har ikke ændret sig meget.

- Vi er stadig lidt i problemer, og vi skal stadig vinde en masse kampe for at gå videre, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress