Af Ritzau - 09/08-16 00:09

Barcelona-spiller skifter til Roma på lejeaftaleBarcelona-spiller skifter til Roma på lejeaftale

Den belgiske forsvarsspiller Thomas Vermaelen skal det kommende år spille for Roma i Serie A.

storybild

Thomas Vermaelen er Roma-spiller det kommende år (arkivfoto). (Billede: Reuters/Sergio Perez)

Thomas Vermaelen var engang en stor stjerne i engelske Arsenal, men den belgiske fodboldspiller har de seneste to år levet en noget anonym tilværelse i spanske Barcelona.

Nu skal forsvarsspilleren have klubkarrieren på rette spor igen, og det skal ske i italienske Roma, som lejer 30-årige Vermaelen det kommende år.

Roma har også sikret sig en købsoption på Vermaelen, oplyser Barcelona ifølge AFP.

Belgierens karriere i Barcelona er blevet ødelagt af skader. Vermaelen missede stort set en hel sæson efter sit skifte fra Arsenal. Lidt bedre gik det i sidste sæson med 21 kampe.

Barcelona har op til den kommende sæson købt to franske forsvarsspillere. Det drejer sig om Lucas Digne og Samuel Umtiti.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress