Af Ritzau - 26/08-16 09:01

Jess Thorup ærgrer sig over manglende FCM-skarphedJess Thorup ærgrer sig over manglende FCM-skarphed

Træneren mener, at det samlede 0-3-nederlag til Osmanlispor giver et misvisende billede af kampenes forløb.

storybild

Jess Thorup og FC Midtjylland formåede ikke at komme med i Europa League-gruppespillet. (Billede: Scanpix/Epa)

FC Midtjylland røg torsdag ud af Europa League-kvalifikationen, da holdet tabte 0-2 ude til Osmanlispor, der vandt 3-0 samlet.

Efter nederlaget i Tyrkiet ærgrer FCM-træner Jess Thorup sig over sit eget holds manglende evne til at udnytte chancerne i playoffrunden.

- Hvis vi ser over de to gange 90 minutter, så har vi vel produceret de chancer, der skal til, for at have en forhåbning om at komme videre.

- Men vi ender med ikke at have scoret et mål, og hvis man ikke scorer mål, så har man svært ved at gå videre i Europa. Vi får tre mål imod os, og det er vel tre mål, som vi på gode dage skal undgå. Der er et selvmål, en afretning og et frispark fra 35 meter.

- Alt i alt synes jeg, det er mere lige kampe, end resultaterne viser. Men i bund og grund var vi ikke skarpe nok i felterne, og derfor er vi ude, siger Jess Thorup til klubbens hjemmeside.

I sidste sæson kom FC Midtjylland med i gruppespillet i Europa League, og holdet formåede endda at gå videre til to møder mod Manchester United.

Jess Thorup havde gerne set en gentagelse.

- Det er en ærgerlig følelse. Vi havde håbet, at vi for andet år i streg skulle komme igennem nåleøjet til gruppespillet, som er den overordnede målsætning for klubben at komme tre gange inden 2020.

- Vi havde muligheden for at komme det for anden gang i år to, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress