Af Lars Sejr - 08/08-15 16:54

Svensker slår sølv-svømmeren Jeanette Ottesen igenSvensker slår sølv-svømmeren Jeanette Ottesen igen

Svenskeren Sarah Sjöström vandt VM-finalen i 50 meter butterfly foran Jeanette Ottesen.

storybild

(Billede: Michael Sohn)


Sarah Sjöström. Svenskeren der altid står i vejen for Jeanette Ottesen, når den øverste plads på podiet skal indtages.

Lørdag eftermiddag gjorde svenskeren det så igen i 50 meter butterfly-finalen ved langbane-VM i russiske Kazan.

I et tæt løb kom svenskeren ind først i tiden 24,96 sekunder, mens Jeanette Ottesen tog sølv i tiden 25,34 sekunder.

Det er Jeanette Ottesens anden sølvmedalje ved VM, og det er Danmarks fjerde medalje ved mesterskaberne.

Det kunne dog nemt være blevet til bronze, da Jeanette Ottesens tempo faldt kort før bassinkanten. Kineseren Lu Ying var blot 3/100 af et sekund langsommere end danskeren.

- Jeg kunne godt være kommet under 25 sekunder, og måske skal jeg lave om i min vejrtrækningstaktik næste gang.

- Jeg er sgu glad nok, selv om det ikke lige var den tid, jeg havde håbet på, siger Jeanette Ottesen.

De tre medaljetagere svømmede på bane fire, fem og seks og kunne holde øje med hinanden på sprintdistancen.

I både indledende heat og i semifinalen blev Jeanette Ottesen noteret for næstbedste tid efter Sarah Sjöström.

På den dobbelte distance, 100 meter butterfly, vandt Jeanette Ottesen sølv mandag. Næsten som en selvfølge var det også ved den lejlighed Sarah Sjöström, der overgik danskeren.

Senere lørdag svømmer Ottesen semifinale i 50 meter fri.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress