Af Ritzau - 13/06-16 14:57

Hollandsk angriber forlader EsbjergHollandsk angriber forlader Esbjerg

Mick van Buren har valgt at forlade fodboldklubben Esbjerg, som han har spillet for siden 2013.

storybild

Mick van Buren stopper i Esbjerg. (Billede: Scanpix/Niels Husted)

Efter tre sæsoner er det slut i Esbjerg for Mick van Buren.

Den hollandske fodboldspiller, der har scoret 25 mål for klubben, har valgt at søge nye udfordringer andetsteds. Der er tale om en klub uden for Danmark.

- Mick van Buren meddelte fredag, at han skulle til lægetjek i en anden klub.

- Vi føler, at vi havde givet ham et attraktivt tilbud, men vi må også respektere, at han har fået et økonomisk tilbud, hvor vi ikke kunne være med, siger Esbjergs administrerende direktør, Søren Poulsen, til klubbens hjemmeside.

23-årige Mick van Buren kom til Esbjerg fra Excelsior i sommeren 2013, og han gjorde sig blandt andet bemærket i Esbjergs succesrige Europa League-deltagelse i sæsonen 2013/2014.

- Jeg har været i klubben i tre år, og jeg har altid syntes om at være i Esbjerg.

- Fodboldmæssigt har der været opture og nedture, men jeg vil altid huske tiden som god.

- Jeg har nydt sammenholdet med mine holdkammerater, jeg har lært en masse ting, og det tager jeg med videre i karrieren, siger Mick van Buren.

Esbjerg, der havde arbejdet på at forlænge kontrakten med hollænderen, meddeler, at klubben intensiverer søgningen efter en angriber.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress