Af Ritzau - 20/11-16 15:09

Dansk Rosenborg-duo vinder The Double i NorgeDansk Rosenborg-duo vinder The Double i Norge

Kongsvinger fra den næstbedste norske fodboldrække blev slået med 4-0 af Rosenborg i søndagens pokalfinale.

storybild

Christian Gytkjær fik tidligere på ugen sin landsholdsdebut for Danmark mod Tjekkiet. Søndag blev han pokalmester med Rosenborg. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Mike Jensen og Christian Gytkjær vandt søndag den norske pokaltitel sammen med Rosenborg.

Det skete med en 4-0-sejr i pokalfinalen over Kongsvinger fra den næstbedste række.

Den danske duo, der tirsdag var i aktion for et afbudsramt dansk landshold i en 1-1-kamp i Tjekkiet, vandt for nylig det norske mesterskab med Rosenborg, der derfor har vundet The Double.

Det er andet år i træk, at Trondheim-klubben hjemfører både mesterskabet og pokaltitlen, hvilket aldrig tidligere er sket i norsk fodbold.

Andre Helland scorede tre gange for Rosenborg, mens den tidligere OB-forsvarer Tore Reginiussen undervejs blandede sig med målet til 2-0.

Christian Gytkjær fik med 20 minutter tilbage bolden over målstregen, men kampens dommer vurderede, at den danske Rosenborg-topscorer begik frispark i situationen.

Rosenborg havde chancer til at vinde endnu større over Kongsvinger, men det endte med fire træffere.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress