Af Lars Sejr - 04/07-15 11:17; Opdateret: 04/07-15 11:37

Skarp vending: Lars Boom kan alligevel starteSkarp vending: Lars Boom kan alligevel starte

Astana har besluttet, at sende omstridte Lars Boom op på startrampen, når årets Tour de France skydes i gang.

storybild

Den tidligere Lotte-Belkin-rytter Lars Boom stiller alligevel til start i årets Tour de France. (Billede: AP/arkivfoto)

Astana stiller til start med hollænderen Lars Boom, når dette års udgave af Tour de France skydes i gang lørdag klokken 14.

Det oplyser Astana-chefen, Alexandre Vinokourov, over for blandt andre Ritzau på cykelholdets hotel.

- Ja, Lars Boom er med, siger Vinokourov.

LÆS OGSÅ: Kim Andersen: Top-10 kan blive svært

Fredag aften opstod der tvivl om Booms deltagelse, da det kom frem, at han havde afgivet en test med et lavt indhold af kortisol. Det kan være tegn på dopingbrug, men er det ikke nødvendigvis.

Det lave kortisoltal er et problem, fordi Astana er medlem af holdsammenslutningen MPCC, der kæmper for en ren cykelsport og har strengere antidopingregler end den internationale cykelunion (UCI) og det internationale antidopingagentur (Wada).

- MPCC beder rytterne om at holde pause i otte dage, hvis kortisolniveauet er for lavt, fordi de vurderer, at der er en helbredsrisiko ved at køre. Vores læger mener dog ikke, at der er nogen risici, og UCI er enig. Derfor kører han, forklarer Vinokourov.

Der er intet i UCI's (den internationale cykelunion) regler, der forhindrer Lars Boom i at starte i Tour de France. Men det er for sent at udskifte ham med en anden rytter.

- Vi spurgte UCI om lov til at erstatte Boom på grund af testresultatet. Det kunne vi ikke. Men hans helbred er ikke i fare, han er i fin form, og UCI giver ham lov til at køre, så det gør han.

- Lars Boom har astma og tager medicin for det. Det ved UCI. Det kan være derfor, at hans kortisolniveau er lavt, mener Alexandre Vinokourov.

LÆS OGSÅ: Ny Astana-sag: Fuglsangs holdkammerat ude af Touren

Nu risikerer det kontroversielle hold at blive smidt ud af MPCC for at have brudt sammenslutningens reglement.

- Vi retter os efter UCI's regler. Sagen er uheldig i forhold til MPCC, og vi står med en ærgerlig følelse. Men det er UCI's regler, man arbejder efter i Tour de France, og det forholder vi os til, siger Vinokourov.

9 af de 17 world tour-hold er medlem af MPCC. Blandt andre Tinkoff-Saxo og Sky står uden for samarbejdet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress