Af Ritzau - 17/10-16 06:20; Opdateret: 17/10-16 06:40

Serena Williams trækker sig fra sæsonfinale med skadeSerena Williams trækker sig fra sæsonfinale med skade

Amerikaneren har af lægen fået besked på at blive hjemme, så hendes skadede skulder kan hele.

storybild

Serena Williams er ikke at finde blandt de otte deltagere ved dette års sæsonfinale på WTA-touren. Arkiv. (Billede: Reuters/Andrew Kelly)

Den amerikanske tennisspiller Serena Williams har mandag meldt afbud til sæsonfinalen på kvindernes WTA-tour, der spilles i næste uge i Singapore.

Det oplyser hun i en video, som WTA har slået op på sin Facebook-side.

- Til alle mine fans i Singapore vil jeg sige, at jeg virkelig er ærgerlig over, at jeg ikke kan være med i år. Det har været et meget hårdt år for mig, siger hun.

- Jeg har kæmpet virkelig meget med en skulderskade, og min læge insisterer på, at jeg bliver hjemme, siger Williams.

Serena Williams har vundet kvindernes sæsonfinale fem gange tidligere - senest i 2014.

Den 35-årige tennisstjerne har vundet 22 grand slam-titler i karrieren.

Sæsonfinalen i Singapore har deltagelse af de otte spillere, der i løbet af året har samlet flest ranglistepoint i 16 specifikke turneringer.

Caroline Wozniacki er i år ikke blandt deltagerne på trods af en række gode præstationer på det seneste.

I stedet for Serena Williams skal britiske Johanna Konta deltage i Singapore, medmindre enten Svetlana Kuznetsova eller spanske Carla Suárez Navarro vinder denne uges WTA-turnering i Moskva og dermed overhaler hende.

Det oplyser WTA Touren på Twitter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress