29/03-16 20:09; Opdateret: 31/03-16 10:18

Hareide giver genvalg til alle 11: Schmeichel er klarHareide giver genvalg til alle 11: Schmeichel er klar

Schmeichel er blevet klar til at spille mod Skotland tirsdag. Hareide har 11 gengangere fra Island-kampen.

storybild

Kasper Schmeichel spiller mod Skotland. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Kasper Schmeichel er blevet sine problemer kvit og spiller fra start tirsdag aften i testkampen på udebane mod Skotland.

Hele startopstillingen er den samme, som spillede torsdag aften mod Island i Herning i en kamp, som Danmark vandt 2-1.

Kasper Schmeichel har været tvivlsom, siden han udgik med en skade ved søndagens træning i Danmark efter cirka 25 minutter. Hareide har sagt, at han kun ville bruge Schmeichel, hvis han er 100 procent klar, og det er han altså blevet.

Dermed er det ikke sikkert, at 27-årige Jonas Lössl får sin debut tirsdag aften for det danske landshold, men Hareide har ikke afvist, at han måske kan få en rolle som indskifter.

Danmarks holdopstilling (3-5-2):

Kasper Schmeichel - Daniel Agger, Andreas Christensen, Simon Kjær - Riza Durmisi, Thomas Delaney, Christian Eriksen, Pierre-Emile Højbjerg, Henrik Dalsgaard - Nicolai Jørgensen, Yussuf Poulsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress