Af Lars Sejr - 16/05-15 22:01

Knust Gerrard: Jeg har frygtet dette øjeblikKnust Gerrard: Jeg har frygtet dette øjeblik

Liverpool tabte i Gerrards afsked på Anfield. Midtbanespilleren blev dog hyldet efter kampen.

storybild

Steven Gerrard fik et trist farvel til Anfield Road. (Billede: AP/Polfoto)

Anfører Steven Gerrard spillede lørdag aften sin sidste hjemmekamp for Liverpool. Efter kampen fortalte Steven Gerrard foran en mikrofon med lyd til hele stadion, at han havde frygtet øjeblikket, hvor kampen blev fløjtet af.

- Det føltes mærkeligt. Jeg har frygtet dette øjeblik. Jeg kommer til at savne det så meget, siger Steven Gerrard.

- Jeg har elsket hvert minut. Jeg er helt knust, jeg kommer aldrig til at spille foran disse fans igen.

Selv om opgøret mod Crystal Palace skulle være en festdag for Steven Gerrard, kunne publikum dog ikke glæde sig over en hjemmesejr. Crystal Palace vandt 3-1, selv om Liverpool scorede først.

LÆS OGSÅ: Medie: Liverpool jagter 19-årig dansker i Chelsea

Steven Gerrard debuterede for Liverpool i 1998 på Anfield, og han sendte efter sin sidste kamp samme sted en tak til alle i og omkring klubben.

- Jeg vil gerne takke alle i klubben, der har hjulpet mig i løbet af de sidste 17 år. Der er alt for mange mennesker at nævne.

- Jeg vil gerne takke alle mine holdkammerater og alle tidligere spillere. De har gjort mig den spiller, jeg er i dag.

- Jeg vil gemme den sidste tak til de de vigtigste personer i fodboldklubben. Vores tilhængere skiller sig ud mere end nogen andre. Jeg har spillet foran fans over hele verden, men lad mig fortælle jer, I er de bedste, siger en tydeligt rørt Gerrard.

I sidste runde af Premier League-sæsonen kan Gerrard tage endelig afsked med engelsk fodbold, hvis han kommer på banen i udekampen mod Stoke.

Efter sæson skifter Steven Gerrard til amerikanske LA Galaxy.

LÆS OGSÅ: Skuffelse i Liverpool: Nu er der langt til en Champions League-plads

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress