Spillere uenige i kritik: - Ikke der problemet liggerSpillere uenige i kritik: - Ikke der problemet ligger

To nederlag i træk får ikke landsholdsspillerne til at ønske sig en ny taktik: Men de vil gerne have små-justeringer.

Frank Arnesen og Flemming Povlsen var nådesløse i kritkken af Åge Hareides spillesystem efter nederlaget til Montenegro: - Vi må spille på en anden måde næste gang, sagde Frank Arnesen blandt andet i Kanal 5’s indledende analyse efter kampen i Parken i aftes.

Men det synes spillerne ikke. De mener ikke, at det er taktikken, der er problemet, og de vil hellere have små justeringer end et helt nyt spilsystem.

LÆS OGSÅ: Danske aviser nedsabler Hareide og landsholdet

- Nogle gange skal vi måske ikke spille så poleret, nogle gange skal vi måske spille lidt mere direkte. Der skal vi måske være villige til at justere hurtigere, og det er jeg også sikker på, at der bliver snakket om, siger anfører Simon Kjær, som gerne fortsætter med den nyuværende model med tre midterforsvarere og to offensive wingbacks.

- Det er et nyt system, som vi skal finde ud af. Det er lidt op ad bakke, men det må vi arbejde med. Men systemet ser jeg ikke som et problem, siger han.

Ifølge Frank Arnesen og Flemming Povlsen, så mangler Danmark simpelthen spillerne til at spille 3-5-2. Det mener Christian Eriksen slet ikke.

LÆS OGSÅ: VM er langt væk: Landsholdet taber til Montenegro

- Vi har spillerne til at spille alle systemer, det tror jeg, at spillerne er gode nok til. De to sidste kampe har det været svært fordi vores kanter har været meget overbemandede, hvor vi normalt ville have meget mere plads, mener Tottenham-spilleren.

En af dem, der ikke fik helt så meget plads på kanten, som han gerne ville have haft, var venstrebacken Riza Durmisi. Han er glad for sin rolle i Åge Hareides system, men han erkender, at der mangler lidt.

- Det fungerer godt, men det skal være perfekt i sådan et system. Det kræver meget at spille en 5-3-2 eller, hvad man vil kalde den. Taktisk skal vi helt ned i de små detaljer for at det skal være perfekt, siger han.

LÆS OGSÅ: Efter polsk nedslatning - Hareide ofrer tre mand

LÆS OGSÅ: Eriksen blomstrer i Hareides direkte spillestil

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress