Af Ritzau - 06/11-16 10:57

Guardiola er træt af manglende City-effektivitetGuardiola er træt af manglende City-effektivitet

Josep Guardiola og Manchester City har selvforskyldt fået langt mellem sejrene i Premier League.

storybild

Manchester City-manager Josep Guardiola så lørdag sit hold ramle ind i endnu en selvforskyldt pointmæssig nedtur. (Billede: Reuters/Carl Recine)

Manchester City har tabt forspringet i toppen af Premier League og ligger ikke længere nummer et.

Det skyldes ikke mindst en række pointtab i kampe, som manager Josep Guardiolas mandskab ellers har kontrolleret og domineret stort.

- Vi er nødt til at forbedre os i begge felter, både defensivt og offensivt, med at score mål og forhindre scoringer, siger Guardiola ifølge AFP, efter hans hold lørdag atter smed point.

Denne gang med 1-1 hjemme mod Middlesbrough, som udlignede til allersidst, efter City havde haft flere store chancer til at lukke kampen.

For tredje uafgjorte kamp i træk måtte Guardiola således konstatere, at hans hold smed sejren væk.

- Når man ser på de tre kampe, smed vi seks point, men modstanderne var kun i vores felt fire eller fem gange.

- Vi angreb godt (mod Middlesbrough) og kontrollerede kontraangrebene, og vi skabte mere end nok chancer til at vinde kampen.

- Men når man kommer til det sidste minut, og det kun står 1-0, kan alt ske.

Manchester City har kun vundet en af de seneste fem kampe i Premier League og ligger nummer to, et point efter Chelsea.

Søndag kan også Arsenal og Liverpool hoppe over Manchester City i tabellen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress