Af Ritzau - 11/10-16 19:13

IOC fratager dopet russer OL-guldmedaljeIOC fratager dopet russer OL-guldmedalje

Tatyana Lysenko får frataget OL-guldet fra London i 2012, fordi hun var dopet.

storybild

Tatyana Lysenko fejrer OL-guldet, som IOC nu har taget fra hende. (Billede: Scanpix/Eric Feferberg)

Tatyana Lysenko kan ikke længere kalde sig OL-guldvinder i hammerkast.

Tirsdag meddeler Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på sin hjemmeside, at russeren er blevet frataget sin guldmedalje fra legene i London i 2012.

Det sker, fordi IOC har gentestet dopingprøver fra OL i London, og det har fældet russeren.

Hun er blevet taget i at have anvendt det anabolske steroid turinabol.

For et halvt år siden kom det frem, at 33-årige Tatyana Lysenko var blevet taget for doping i en gammel test.

Verdensmesteren fra 2011 og 2013 har allerede afsonet en dopingkarantæne tidligere i sin karriere. Det gjorde hun fra 2007 til 2009.

IOC har bedt Det Internationale Atletikforbund (IAAF) om at ændre resultatet fra OL i London.

Det betyder, at Anita Wlodarczyk skal tildeles guldet.

Polakken kan dermed kalde sig dobbelt OL-guldvinder, idet hun også vandt guld ved OL i Rio i august i år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress