Af - 26/04-15 16:46

Åh nej: SÅ tæt på var Caroline WozniackiÅh nej: SÅ tæt på var Caroline Wozniacki

Et parti! Sølle fire bolde. Så tæt var Caroline Wozniacki søndag på at vinde sin første grus-turnering siden 2011.

storybild

(Billede: Polfoto)

Caroline Wozniacki tabte søndag i finalen ved grus-turneringen i Stuttgart til tyske Angelique Kerber.

Men danskeren var SÅÅÅ tæt på at vinde, da hun ved stillingen 5-3 i tredje og afgørende sæt, stod med serven og kiggede køligt ned mod Angelique Kerber på den anden side af nettet.

Et sølle parti.
Og så gik hun ned.

Angelique Kerber brød danskeren, og vandt også de næste partier, så Kerber endte med at vinde turneringen, og Caroline Wozniacki måtte nøjes med andenpladsen og en trøstecheck på 400.000 kroner.

(Havde hun vundet, havde hun fået 750.000, æren, selvtilliden og flot ny porsche 911 Cayenne GTS.)

Sætcifrene blev 6-3, 1-6 og 5-7, og tredje sæt var præcis så tæt og nervepirrende, som man kunne forestille sig.

Caroline Wozniacki og Kerber fulgtes ad, og skiftedes til at bryde i det tredje sæt: To gange kom Caroline Wozniacki foran med et serve-gennembrud, og begge gange, brød tyskeren tilbage med det samme til stor jubel for de 6.000 tilskuere i Stuttgart.

Til allersidst overlevede danskeren tre matchbolde, før den sidste og fjerde desværre gik tyskerens vej.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress