20/02-16 22:58

Inter nærmer sig toppen med sikker sejrInter nærmer sig toppen med sikker sejr

Milano-klubben vandt sikkert over Sampdoria og fik mindsket afstanden til førende Juventus.

storybild

Inter vandt over Sampdoria. (arkivfoto) (Billede: AP/Fabrizio Giovannozzi)

Efter to ligakampe på stribe uden sejr kom fodboldklubben Inter lørdag aften tilbage i vinderens rolle i Serie A.

Milano-klubben vandt 3-1 hjemme over Sampdoria fra den nedre ende af rækken.

Danilo D'Ambrosio bragte Inter foran i første halvleg, og efter pausen scorede Miranda og Mauro Icardi for værterne.

Fabio Quagliarella reducerede for Sampdoria kort før tid.

Inter ligger nummer fire i Serie A med 48 point for 26 kampe. Det er ti point færre end førende Juventus, der fredag fik afbrudt sin sejrsrække på 15 ligakampe af Bologna, der fik 0-0 hjemme.

Sampdoria er fjerdesidst med 25 point, og klubben har kun tre point ned til Frosinone lige under nedrykningsstregen.

Serie A-bundproppen Verona hentede tidligere lørdag sæsonens blot anden ligasejr, da det blev 3-1 hjemme over lokalrivalen Chievo.

Verona er fortsat sidst med 18 point, mens Chievo indtager 11.-pladsen med 31 point.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress