Af - 11/08-16 15:45

Hellere våd numse end trætte ben - baneholdet er klarHellere våd numse end trætte ben - baneholdet er klar

Cykelrytterne på det danske banelandshold filer på de små detaljer. Landstræneren er tilfreds med forberedelserne før det går løs i aften.

storybild

(Billede: Scanpix)

Frederik, Niklas, Casper og Lasse er nået dertil, hvor de mindste detaljer tæller: I aften skal holdet i 4.000 meter forfølgelsesløb i kamp på den olympiske cykelbane i Rio, og så skal der spares mest muligt på kræfterne.

Casper Folsach er et godt eksempel - i går, da han og de andre ryttere mødte pressen for at gøre status, så foretrak han at blive interviewet, mens han sad ned på en regnvåd kasse.

- Det gælder om at spare så meget på kræfterne som overhovedet og så er det bare ikke optimalt at stå op i en halv times tid, siger han

LÆS OGSÅ: Quaade vraget til baneholdet: OL kan blive uden mig

- Vi er her for at køre stærkt, så må man gøre det, der skal til for det, siger han og tilføjer at cykelrytterne af samme grund heller ikke har været rundt for at heppe på de andre danskere, og de var heller ikke til åbningsceremonien.

- Vi er her for at køre så hurtigt, vi kan, og så må alt det sjove vente til bagefter, siger han.

Og sådan skal det også være, siger landstræneren Casper Jørgensen.

- Ja! De ved, hvad det drejer sig om. De er ved at være i den boks, de skal være i, hvor de går op i alle de små detaljer, hvor vi gør det hele, som vi plejer, siger han.

LÆS OGSÅ: Baneholdet skal kappe et sekund af sin rekord i Rio

“Vi tager heller ikke rundt og ser alle mulige andre sportsgrene. Vi går over og spiser, går tilbage, lægger os på sengen.”
Siger Casper Folsach om optakten til aftenens holdløb.

Spørgsmålet er så, om det også hjælper. For ifølge cykeleksperten fra Eurosport, Thomas Bay, så er der andre nationer, der er hurtigere end danskerne.

- Der er nogle nationer, som er stukket af: Især Storbritannien med Wiggins virker urørlige, og så er der Australien og New Zealand. Medalje ville være fantastisk. Men der er er mange, som ligger lige omkring om Danmark, som kan drille. Men de har ramt det før ved mesterskaber, Danmark, siger han.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress